Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Il. kap. II. Den engelske kommissionshandels form.
jeg yder en korrespondent, fra hvem jeg har varer i besiddelse, enten
ved remisser eller i varer, maa regnes for at være å conto betalinger
paa, hvad de varer indbringer, og maa derfor betales mig ud af deres
provenu, lad mig saa sælge dem, naar jeg vil; saa den fuldmagt, sir
Randolph har sendt ud mod mig, viser sig at være uberettiget, og jeg
skal ikke udlevere nogetsomhelst ud af min besiddelse, hvori han er
interesseret, før han først har likvideret med mig".
Her dukker da, ganske vist uklart og øjensynligt uden at den, der
benytter dette argument, har synderlig stor tiltro til dets styrke, end
mindre paaberaaber sig det som en ret, forestillingen om kommis-
sionærens krav paa sikkerhed i selve kommissionsgodset. Saa langt fra
er det nogen ret, at argumentet straks afvises baade af modpart og
dommer. I sit følgende indlæg erklærer Smyth, at han skal ikke
ulejlige gesandten videre med bemærkninger om den af Lethicullier
indgivne kontokurant; for selvom de fordringer, der dær opstilles, var.
aldrig saa rimelige, maa han fremkomme med sine krav paa sir Ran-
dolph i dennes bopæl i London, dær vil denne være nødt til at svare
til dem, Smyth kan kun gentage sit tilbud om sikkerhed for alle ret-
mæssige fordringers opfyldelse; men alle disse krav er en hel anden
sag end fuldmagtens fuldbyrdelse”, Og gesandten sluttede sig her
ganske til Smyth; 16. maj erklærede han, at da der nu var gaaet
IL uger, kunde han ikke længere udsætte fuldmagtens eksekution; og
med hensyn til Lethiculliers paastand om, at han ikke havde at udlevere
varerne, før hans krav var fyldestgjorte, var gesandten af den anskuelse,
at da sir Randolph Knipe var klageren i denne sag, kunde Lethiculliers
krav paa ham ikke standse fuldmagtens fuldbyrdelse ”; han vilde dog
foreløbig ikke afsige nogen dom, før Lethicullier havde indgivet for-
tegnelse over de af Knipes varer, der var i hans besiddelse.
Imidlertid var man naaet hen i maj maaned, og gesandten rejste
paa landet; noget efter indløb Knipes ovenfor omtalte beroligende brev,
og sagen endte saa i slutningen af september uden dom, men med et
forlig, hvor fuldmagten i virkeligheden fuldbyrdedes, idet Lethicullier
nu overtog hele det parti klæde, der tilhørte ham og Knipe i fællesskab
til en vurderingspris, men under henvisning til Knipes brev nøjedes
med at kreditere denne for beløbet for hans part. Knipe opnaaede da
i det mindste det, at han i disse vanskelige aar paa en nem maade
slap af med et parti klæde.
2 As sir Randolph Knipe is my debtor, he ought frst to liquidate accounts with me, before he can
have any demands on me, so mr. Charles Smyths pretentions of taking effects out of my hands wherein
sir Randolph Knipe is concerned are very illegal, and anv security he can pretend to give me is not so
good as the lawfull security I have of disposing of sir Randolph Knipes effects and paving mvself thereout,
for I have very good proofs, that all the money | advance to 4 correspondent either bv remisses or goods,
when I have effects of his in my hands, is on account of the returns due to him from those goods and
must De paid me out of those goods, let me seli them when I will, so the procure sir Randolph Knipe has
sent aut against me, proves invalid, and I am to deliver nothing out of my hands wherein sir Randolph
Knipe is concerned, till he has first liquidated accounts with me.
2 | shall not trouble vour excellency with any further remarks on the said account ... for were
they never so reasonable, he must make his demands on sir Randolph Knipe at his dwelling house at
London, who will there be ohliged to answer them ... wherefore as these demands are a distinct affzir
from the procure, I must ... insist, that vour excellenev, would ... judiciallv determine, whither thev can
he anv har to the due execution of the procure.
3 To that his excellenev reply’d, that sir Randolph Knipe being the plaintiff in this matter it was
his present opinion, that mr. John Lethiculliers demands upon sir Randolph Knipe ought not tø stop the
execution of the provure.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
