Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Il. kap. II. Den engelske kommissionshandels form.
Evans, Williams & Phillips; efter Henry Evans død 1704 i 1705 Wil-
liams, Phillips & Mallett; 1709 Phillips & Mallett, kort efter Phillips,
Mallett & Stamper, 1713 Mallett & Stamper. 1705 nævnes Smith,
Wholley & Morrice, 1709 fallerede Wholley & Cope. Hvis materialet
var fuldstændigt, vilde man formentlig kunne forfølge disse kommissions-
huse under deres skiftende navne hele det 18. aarh. igennem, bortset
fra dem, der efterhaanden gik ud ved fallit.
Disse kommissionshuse drev forretning i et ganske andet omfang
end faktorerne i den foregaaende periode; dels modtog de langt flere
kommissioner fra fremmede kommittenter, dels blev deres egenhandel
langt betydeligere, først fordi de unge mænd, der gik ud, medtog større
kapital, dernæst fordi denne kapital som regel indskødes i et firma, der
allerede var vel indarbejdet, og blev et tilskud til den betydeligere
kapital, et saadant hus i modsætning til den enligtstaaende faktor raadede
over, endelig fordi den saa hurtigt forøgedes ved disse aars usædvanlig
store avance paa spekulationsforretninger. Alt dette virkede i høj grad
tilbage paa faktorernes forretningsforbindelser med deres engelske prin-
cipaler.
223. I den foregaaende periode havde forholdet været udpræget
ensidigt; det var faktoren, der havde at udføre kommissioner for prin-
cipalerne; de faa kommissionsforretninger, hans egenhandel affødte i
England, spillede aldeles ingen rolle. Da nu omfanget af faktorernes
egenhandel saa hurtigt og stærkt tiltog med deres voksende kapital, var
ganske vist de fleste af dem stedse tilbøjlige til at lade den indgaa som
led af den egentlige Middelhavshandel, men en del af dem vilde
dog give den form af en udvidet handel paa England. Den nødven-
dige forudsætning var de bedst mulige forbindelser i England, og
hvem kunde faktoren med større tillid henvende sig til end sine egne
principaler, hvis handelsvirksomhed i dette tilfælde havde ganske samme
karakter som hans egenhandel? Imidlertid maatte faktoren næppe vente,
at principaler i England vilde tjene ham som kommissionærer, hvad han
kunde opnaa var, at principalen lod de fleste af sine forretninger være
å conto meta med faktoren. Et eksempel herpaa har vi allerede truffet
i Modyfords ovenfor omtalte salg i 1649, hvor salget af et parti klæde
er en å metaforretning mellem Modyford og en af hans engelske princi-
paler. Saadanne forretninger maa i den følgende tid være blevet langt
talrigere for de faktorers vedkommende, der lod deres egenhandel være
handel til England; og i Lethiculliers mellemværende med sir Randolph
Knipe finder man denne form for forretningsforbindelser mellem principal
og faktor i fuld udvikling. Det er da meget interessant at studere de
forretninger, der laa bag striden. Sir Randolph paastod, i alt fald paa
sagens senere stadier, at alt, hvad han ønskede, var en fuldstændig af-
regning. Derfor oversendte han til gesandten en fortegnelse over de
forretninger, hvorover han manglede endelig afregning. Denne for-
tegnelse ser saaledes ud!:
1 R. O. 181, 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
