Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forretningsforholdet til fremmede kommittenter. 259
torernes forbindelser med de fremmede kommittenter. Disse forbindelser
øvede nu sikkert i det hele taget en meget stor indflydelse paa fak-
torernes opfattelse af deres kommissionærvirksomhed og derigennem atter
paa deres forhold til de engelske principaler; de maatte fremkalde en
tendens til at omforme forholdet til disse i lighed med forholdet til de
fremmede kommittenter. Dette var paa ethvert punkt langt friere, og
der skød sig heller ikke nogen myndighed forstyrrende ind mellem kom-
mittent og kommissionær. Som den engelske principal i det mindste
sædvanemæssigt ikke vilde tilbagekalde en enkelt ordre, saaledes kunde
faktoren næppe afslaa at udføre en kommissionsforretning for principalen
1 England; jeg har i alt fald ikke truffet noget eksempel herpaa. For-
retningsforbindelsen med den fremmede kommittent indlededes derimod
ganske frit ved et tilbud fra dennes eller kommissionærens side, som
den anden part kunde acceptere eller afslaa. Ved kommissionsforret-
ningens udførelse havde faktoren — bortset fra hans plads usancer —
alene kommittentens instruktion at tage hensyn til. Den var alene af-
gørende; kommissionæren maatte være opmærksom paa dens rette for-
staaelse.
Palmer & Lupart, Cypern, havde i maj—juni 1720 gentagne gange tilbudt
Pisani & figlii, Constantinopel, at indkøbe bomuld for dem. 30. juni fik de ordre
om for disses regning at købe 80 sække bomuld af bedste kvalitet, hvis den kunde
faas til 40 Id. pr. cantaro, hvis den kostede 43 Id., kun 50 sække, ,ma se anche li
questa rata non si potesse, siamo contenti con soli sacchi 30 å Id. 45". 8. oktbr.
købte da Palmer & Lupart 30 sække å 45 Id., i jan. 1721 50 sække til å 43 Id.;
28. jan. gav de Pisani & figlii meddelelse om, at disse hos dem nu havde 80 sække
bomuld. Pisani & figlii fandt, at Palmer & Lupart ikke havde fulgt deres ordre;
sagen indankedes af begge parter for gesandten, der først henviste den til paa-
kendelse af to engelske købmænd, der 18. decbr. erklærede, at efterat Palmer &
Lupart havde købt de første 30 sække til 45 Id., burde de ifølge deres ordre have
nøjedes dermed. Deres følgende køb af 50 sække til 43 Id. kunde de paa ingen
maade forsvare, medmindre de kunde bevise, at Pisani & figlii havde accepteret det”.
229. At instruktionen saaledes efter de engelske faktorers egen
dom var det alene bestemmende overfor den fremmede kommittent,
maatte bringe dem til at lægge hovedvægten ogsaa paa den engelske
principals instruktion i modsætning til kompagniets ordrer. Paa dette
punkt mødte de en tilsvarende bevægelse hos principalerne, ogsaa
mange af dem følte sig tilbøjlige til at skyde kompagniets ordrer til side
som hæmmende for deres handelsvirksomhed. Allerede 1639 havde en
faktor nægtet at betale en idømt bøde, idet han udtrykkelig henholdt sig
til sin principals ordre; og i denne periode mærkes oftere en stærk
modvilje hos principalerne mod at adlyde kompagniets ordrer; særlig
1663, da de ikke vil undlade at sende varer til faktorer, som nægter
at aflægge ed, og senere hen med hensyn til kompagniets forbud mod
kreditsalg. Saavel hos principalerne som hos faktorerne var der en
ganske bestemt følelse af, at de langt lettere vilde komme til forstaaelse
i hvert fald i alle rene forretningsspørgsmaal, naar de blot kunde undgaa
kompagniet og komme til direkte forhandling. Det var denne følelse,
der under afregningsstriden mellem kompagniet og faktorerne i Con-
1 R. O. 181, 120—22.
17?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
