Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selvindtrædelsen. 261
der vel kan siges at være det højeste udtryk for kommissionærens for-
retningsmæssige selvstændighed. Imidlertid er der intet forhold inden-
for kommissionshandelen, som lettere dølger sig, og som det derfvr er
vanskeligere at føre et stringent bevis for, end netop selvindtrædelsen;
den giver sig ikke til kende selv i en afregning, en kontokurant eller
et brev fra en kommissionær til en kommittent med meddelelse om af-
slutningen af en forretning. For afgørende at bevise dens forekomst,
skal man saa at sige gribe den i et ubevogtet øjeblik, som regel vil
man højst kunne naa til et sandsynlighedsbevis. Hvad jeg kan anføre
til fremsættelse af et saadant er følgende.
1663 28. septbr. rejstes der paa kompagniets almindelige for-
samling diskussion, foruden om forskellige andre misbrug, hvori fak-
torerne gør sig skyldige overfor deres principal, ogsaa om ,their ingros-
sing of goods into their hands and afterwards causing the price thereof
to be raised"!, Videre forlyder der ikke derom; diskussionen om alle
nævnte misbrug opsættes til et senere møde, men genoptages aldrig.
Men den naturligste mening af disse ord maa dog være den, at fak-
torerne, naar kompagniskibe var i vente, opkøbte saa meget som muligt
af de paa markedet forhaandenværende varer, derved bragte priserne til
at stige, og saa selv indtraadte til den højere markedspris til skade for
principalerne”, Og naar de i det hele taget for egen regning gjorde op-
køb i saa stort omfang, hvem vilde da -kunne kontrollere, om de le-
verede principalen varen fra eget rigeligt forsynede lager eller købte
den i markedet?
Om Dudley North fortæller brodersønnen, at en af aarsagerne til
kompagniets senere uvilje mod ham var, ,that he foreseeing what the
company would want for presents, bought them beforehand with his own
money and not theirs, as he had opportunity, cheap; and when the
time came he sold them to the company at the price then current" ”,
Hvis man antager, som det er rimeligt, at Dudley North, der i sin
egenskab af kasserer havde at købe passende gaver for kompagniet til
de tyrkiske embedsmænd, har afsluttet disse køb for kompagniets reg-
ning, beregnende sig selv provision som dets kommissionær — hvad
der synes at kunne sluttes af fremhævelsen af, at han beregnede sig
markedsprisen — vil man her have et ret klart eksempel paa selvind-
trædelse.. Men naar Dudley North kunde tillade sig denne fremgangs-
maade som kompagniets betroede mand, er det indlysende, at han end
mindre vilde nære betænkelighed derved som ganske almindelig kom-
missionær overfor en principal.
I Palmer & Luparts ovenfor nævnte tilbud af 1720 28. maj til
1 R. O, 152, 163.
2 Herpaa har man et sikkert eksempel fra aaret 1656, da kompagniet 29. septbr. til protektoren ind-
giver en petition mod Roger Fowke, der af gesandten var konstitueret som konsul paa Cypern: he has
committed misdemeanours in engrossing the commodities of the country and setting his own rates upon
them. Da der i novbr. afgives rapport om sagen til protektoren, var der imidlertid af 12 medlemmer ind-
givet en modpetition: Roger Fowke has much money and many goods of ours in his hands, besides his
own goods and debts in the island. He is not guilty of the misdemeanour ... nor has he set rates on
other goods than his own, and that only at the price current, the buyer being at liberty to take and
leave; bilagt med en erklæring fra And. Ellam, købmand i London, om, at Cyperns aarlige bomuldsproduk-
tion er 4000 sække, and Fowke never had more than 300 at a time in his hands. Cal. State Pap. Dom.
Comm. 1656 29. septbr., novbr., 117—18, 177—78.
3 Roger North 204.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
