Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øl og sild. 307
273. Endelig er det jo noksom bekendt, hvorledes de nordtyske
byers eksport af skaansk sild afløses af en import af hollandsk sild.
Da Hanseaterne 1384 nægtede Englænderne og Hollænderne deltagelse i de
skaanske sildefiskerier’, genoptog de sidste med iver sildefiskeriet i Vesterhavet.
Vesterhavssild var tidligere blevet fisket og forhandlet, naar denne handel hidtil
ikke havde naaet større omfang, skyldtes det, at man ikke saa vel havde forstaaet
at bevare silden, den var bleven forhandlet røget eller kun ganske let saltet; i
Antwerpen, der tidligt var blevet hovedmarkedet, fandtes betydelige silderygerier. I
denne tilstand taalte varen vel forsendelse til Køln, men ikke til fjernere markeder;
det opnaaedes først ved den stærke nedsaltning af silden i tønder, der var kommet
i brug ved Skaanefiskerierne. Men denne teknik og den hele omhyggeligere
behandling af silden, som Hollænderne havde lært i Skaane, overførte de nu til
Vesterhavssilden; nye forbedringer indførtes, saaledes benyttedes større skibe og
net; endelig optog Hollænderne de vendiske ’stæders arbejde for at sikre varens
ensartethed og godhed; Briels sildetønde antoges som normalmaal og sendtes, ud-
ført i staal, til den hollandske silds gamle hovedmarkeder: Antwerpen og Køln?
Derved blev den hollandske sild hurtigt i stand til at optage konkurrencen med den
skaanske. Inden midten af det 15. aarh. havde den erobret de rhinske og øvre-
tyske markeder lige til Basel og fandt i det hele snart udbredelse i Vesttyskland,
særlig over Hamburg; for en stor del sikkert, fordi den ogsaa var billigere end
den skaanske. Meget langsommere var naturligvis dens fremtrængen i Østersøen.
Krigen mellem Danmark og de vendiske stæder 1427—1435 skaffede den indpas,
og 1432 viste den sig første gang i Novgorod; fredsslutningen standsede dens
fremtrængen, der først genoptoges i 1450erne, i den følgende tid kom den dertil
endogsaa ad vejen over Hamburg og Lubeck. Omend fra nu af tilførslerne af
hollandsk sild var i stigning?, hævdede den skaanske dog stillingen; i den sidste
halvdel af det 15. aarh. fik endog andre danske fiskepladser, særlig Limfjorden,
betydning, og endnu i den første halvdel .af det 16. aarh. var de skaanske silde-
fiskerier stærkt besøgte og gav godt udbytte. Først da fra midten af aarhundredet
selve sildefangsten i Sundet tog af, vandt den hollandske sild ogsaa her sejr.
Imidlertid var inden beg. af det 17. aarh. Bremen og Hamburg blevet dens hoved-
importhavne i Tyskland; 1609 22. maj afsluttedes en konvention mellem Holland
og Hamburg om sildeimporten, og hvad Hamburg i 1620erne og :0erne importerer
af sild, er næsten udelukkende hollandsk og det i meget store kvantiteter",
274. Udenfor disse tre hovedvarer fortjener særlig salthandelen
en nøjere omtale; ikke blot var den nær forbundet med den hanseatiske
handel med vin og sild, men de forandringer, der fandt sted indenfor
denne del af varehandelen, var af den mest gennemgribende betydning
for hele handelslivet i det nordeuropæiske handelsomraade. Som det
var tilfældet med de sydtyske bjergværker, var sikkert ogsaa de fleste
store sydtyske saltværker i drift i Romertiden, ligesom Germanerne vil
have kendt og udnyttet mange nordtyske saltkilder. Mange af disse
steder fortsattes saltudvindingen til ned i Karolingertiden; derefter finder
i alt fald fra det 10. til det 12. aarh. meget store udvidelser sted, dels
produceres der mere, dels dukker en række nye saltproduktionssteder
op, deriblandt selve Lineburg; i det mindste nævnes disse i denne
periode for første gang. Da nu tilmed forbindelserne blev saa meget
bedre, at saltet lettere kunde føres fra sted til sted”, var Tyskland fra
nu af ikke blot i stand til at forsyne sig selv med salt, men kunde
1 Til det følgende Daenel! Hans. Gbl. X, 1902, 13 -16.
2 Cf. svarene paa klager fra Hamburg 1468 Baasch Hans Gbl. XII, 1906, 62—63 og senere
hollandske foranstaltninger til sikring af varens godhed (3 ff.
3 Daenell I, 251, 257, 269-—70, 433—34.
4 Baasch Zts. f. hamb. Gesch. 9, 410—11, og nu navnlig Hans. Gbl. XII, 1906, 70.
5 Ilnama-Sternegg li, 338 -41, særlig 40 anm. 1. og 2.
20?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
