Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eksport af korn og landbrugsprodukter. 315
skudsproduktionen af korn var ikke større, end at dette maal lige kunne naas; at
skaffe borgerne billigt korn, blev en hovedopgave for bystyrelserne; tilførslen maatte
sikres, forraad skabes’, om fornødent al kornudførsel fra byen forbydes. Det var
tilfældet i en udpræget industriby som Augsburg, og overalt ellers var korneksport
i alt fald meget vanskeliggjort, særlig hvor bryggeri var et betydeligt erhverv. Saa
lidt naaede i tiden til det 15.—16. aarh. og senere størstedelen af Tyskland ud
over det standpunkt netop kun at kunne brødføde sig selv, at man kan regne. at
95 %o af de tyske byer aldrig naaede at faa en kornhandel af blot nogen betydning.
Landdistrikternes kornproduktion rettede sig da de fleste steder alene efter bymar-
kedets aftagningsevne; den maatte undvære den stimulerende virkning, som en
regelmæssig korneksport vilde have haft. En saadan kan ogsaa kun opstaa, hvor
tilstrækkelige og billige transportmidler er forhaanden; overalt hvor kornet maatte
transporteres paa vogne ad de slette landeveje, var derfor enhver kornhandel saa
godt som umulig, kun hvor transporten kunde foregaa til søs, kun eftersom floderne
toges i brug som transportveje for kornet, blev en korneksport mulig?, Endda kan
man kun nævne faa tyske egne, hvis kornproduktion var stor nok til at afgive et
overskud til eksport, efterat de derværende byers behov var tilfredsstillet. Tidligst
var dette tilfældet med Pommern, hvor Stettin og Stralsund snart fik en ret be-
tydelig kornhandel til de nordiske riger, særlig til Norge, og som desuden let
kunne trække korn til sig fra Polen over Landsberg og ad Oderen; langt senere,
først fra slutn. af det 15. aarh. med en række tyske lande, der kunde benytte
Elben som transportvej: Bøhmen, hvis korn samledes i det sachsiske Pirna, erke-
bispedømmet Magdeburg og det frugtbare Holsten og Mark Brandenburg, for hvilke
egne Hamburg naturligt tilbød sig som eksporthavn. Endelig var der Thiringen,
hvis naturlige frugtbarhed synes at have overvundet alle transportvanskeligheder,
og hvor Erfurt blev et midtpunkt for kornhandelen?. Efter Oderens spærring i
1572 koncentrerede den tyske korneksport sig stærkere end før i Hamburg.
283. For den tyske korneksport som for al kornhandel i datiden
kommer eet forhold i væsentlig betragtning. Til en regelmæssig korn-
eksport hører en fast aftager, og navnlig er dette nødvendigt, hvor
førstehaandsopkøberen, det vilde i dette tilfælde sige den tyske køb-
mand, skal kunne for sig bevare ledelsen af kornopkøbet og eksporten.
Indtil slutn. af det 16. aarh. var alene Norge en saadan fast aftager af
det tyske korn, og netop heri maa man søge grunden til, at korn-
eksporten saa tidligt fik betydning for Stettins og Stralsunds handel;
købmændene i disse byer vidste, at de til enhver tid vilde kunne finde
afsætning i Norge for det korn, de opkøbte. Sverige, hvis trang til
tilførsel maaske var ligesaa konstant, fik væsentligt sine tilførsler fra
Danzig. Men om alle andre nordeuropæiske lande, ja, om disse landes
enkelte provinser gjaldt det, at deres forhold i denne henseende var
højst omskiftelige og uberegnelige; det ene aar kunde de behøve store
tilførsler for det næste selv at have overskudsproduktion til eksport.
Og selvom det byrige Flandern og Brabant aar for aar behøvede til-
førsler, saa vilde de kunne skaffe sig disse i tilstrækkeligt maal snart
fra de sydengelske grevskaber, snart fra Nordfrankrig, og var ikke
tvungne til at henvende sig til Nordvesttyskland. Naar man endvidere
betænker vanskelighederne ved at skaffe hurtige efterretninger om et
markeds tilstand og den langsomhed, hvormed transporten foregik, er
det indlysende, at korneksport for egen regning var en meget risikabel
1 Hertil hører opførelsen af offentlige kornmagasiner; saadanne nævnes i Magdeburg 1425, i Koln
1438—41, i Hamburg 1445, i Breslau 1459, i Braunschweig 1488. Daenell ll, 434 anm. 8
2 Naudé Stådt. Getreidehpol. 5, 10 -15.
3 Naudé I. c. 5, 13. I sommeren 1491 skal der daglig være afgaaet 40 å 50 vogne med korn ti!
Hessen, Franken, Rhinen, Holland og Brabant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
