Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mellemhandelens veje. 321
I aarene 1574—79 er af alle skibe, der passerer Sundet, kommende fra
Danzig, Kånigsberg og Riga, henholdsvis de 53 0, 67 "/o og 66 ”/o hol-
landske. I de følgende aartier er den hollandske fremgang stærkest for
Rigas vedkommende, af de i aarene 1580—89 derfra passerende er
74 %/0 hollandske, 1590—99 82 %o, 1600—09 89 vo, 1610—19 endog
93 %o. For Kånigsberg er procenttallene: 78, 83, 82 og 86; for Danzig:
64, 63, 68 og 79. Da tilmed i beg. af det 17. aarh. Vestpreussen for-
længst var gledet ud af enhver politisk forbindelse med Tyskland, og
Østersøprovinsernes byer ikke mere var selvstændige, var disse mellem-
handelens gamle veje i enhver henseende tabte for tysk handel.
289. Men imidlertid havde mellemhandelen brudt sig en ny vej
gennem selve hjertet af Tyskland.
Som naturligt var, fandt der stedse over den tysk-polske grænse en landhandel
sted; hvor øer i Oderen afgav en bekvem overgang over floden, voksede Breslau
op som et midtpunkt for denne omsætning, der i slutn. af det 13. aarh. var af
nogen betydning, og den indvandrede tyske købmandsstand i Breslau glemte ikke
forbindelsen mod vest, hvor en gammel handelsvej over Leipzig, Erfurt og Koln
bragte forbindelse med Brigge’. Østersølandenes aabning for tysk handel bevir-
kede dog, at denne handel foreløbig ikke fik megen betydning; de polske varer
sendtes fortrinsvis mod nord. I det 14. aarh. begyndte imidlertid tillige varer fra
det indre Rusland at søge et marked; de hanseatiske købmænd fra nord, de ita-
lienske fra Sortehavskolonierne søgte forbindelse. Et første knudepunkt blev Lem-
berg. I den sidste halvdel af det 14. aarh. kom hertil Venetianerne og Genueserne
fra Soldaja, Kaffa og Tana; markedet besøgtes af Russere, Tartarer og Armeniere;
fra nord kom de tyske købmænd fra Thorn; ogsaa ordenshandelen søgte hertil med
sit rav. Tanas ødelæggelse i 1397 bragte dog Italienerne til at udeblive, og snart
var da Lembergs betydning forbi.
Henimod 1400 naaede Niirnbergernes handel frem til Polen og
gav Breslaus og Krakaus handel fornyet betyåning; de hyppige og lang-
varige standsninger, som den hanseatiske handel i den første halvdel af
det 15. aarh. oplevede, bragte Polakkerne til stedse mere at vende sig
til disse byer for gennem dem at søge forbindelse med Øvretyskland
og Vesteuropa. Deres opgave blev det over Nirnberg, der samtidig
havde knyttet forbindelser med Flandern og England, over Frankfurt
a/M. eller ad den gamle handelsvej over Leipzig direkte fra Brigge
at skaffe de vesteuropæiske tøjer. I det 15. aarh. søgte ikke blot
Nirnbergerne, men ogsaa købmænd fra de andre sydtyske byer ad
denne vej frem mod øst, og her droges ved deres opkøb af pelsværk
videre kredse til. I midten af aarhundredet kom saa to begivenheder
til at virke med megen kraft: den langvarige hanseatiske afbrydelse af
handelen med Flandern 1451—57 og Tyrkernes erobring af Constanti-
nopel 1453, der bragte den italienske Sortehavshandel til ophør; de
varer, Italienerne her havde opkøbt, maatte nu vende sig andetstedshen
for afsætning og søgte sammen med varer fra det indre Rusland og
Polen til Breslau og ud derover til Leipzig,
290. Det er paa denne baggrund, man maa se Leipzigs vok-
sende betydning i den sidste halvdel af det 15. aarh.; fra nu af var
1! Scehmoller JGVV 8, 366; Heller 10 11.
2 Daenell I, 90 -92 og Hans. Gbl. X, 1902, 41 44.
3 Daenell II, 271 73, 276 77, 279 -81.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
