Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 IN. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
trinsvis i søstæderne, reglen: gæst maa ikke handle med gæst igennem
som almengyldig grundsætning; nu gennemførtes overalt i praksis Hanse-
forbundets beslutning af 1417, der dengang kun havde fundet delvis
tilslutning”.
306. Dette virkede tilbage paa byerne i indlandet; som Frankfurt
fulgte Stettins eksempel, som ogsaa Hamburgerne 1538 maatte forpligte
sig til at sende deres varer til Magdeburg og ikke videre, saaledes
søgte alle byer efter bedste evne at hævde deres eksistensberettigelse
paa samme maade som de andre”. Langs alle mellemhandelsveje dan-
nedes der saaledes knudepunkter, hvor varerne maatte standse, inden
de gik videre mod deres endelige maal, fra eller til Frankfurt a/M.,
fra eller til Nirnberg, men særlig fra eller til Leipzig. I den ube-
grænsede, stedse tilbagevendende omsætningsfrihed, der herskede paa
denne den tyske handels hovedplads, i den vel nødvendige, men
unægtelig ofte smaalige tvang langs vejene dertil og derfra, kan man
med nogen dristighed se et fast system, som den af tyske forfattere saa
haardt savnede rigshandelspolitik under de daværende forhold næppe
kunde have udtænkt anderledes eller bedre.
Men der rejser sig nu det spørgsmaal: hvad var dette store handels-
politiske systems egentlige maal? Det skal ikke bestrides, at gæste- og
stapelretspolitiken i den ældre periode havde til formaal at holde i alt
fald opkøbshandelen, mindre skarpt forsyningshandelen som egenhandel
paa de tyske købmænds hænder, at den saaledes overfor de fremmede
købmænd havde en aggressiv karakter. Men i slutn. af det 16. aarh.,
da de gamle bestemmelser skærpedes, da byernes handelspolitik tilmed
netop prægedes af hensynet til mellemhandelen, kunde denne politik da
endnu have samme formaal? Vilde der ikke være en skrigende mod-
sætning mellem et saadant handelspolitisk formaal og saa den kends-
gerning, at de fremmede købmænd samtidig trængte dybt ind i Tyskland
selv, næsten overalt traadte i direkte forbindelse med producenter og
konsumenter og fuldstændig overtog ledelsen af mellemhandelen? Kunde
den tyske købmand, der levede med i tiden og saa dens forandringer,
mene, at han med sin ringe kapital alene ved handelspolitiske forholds-
regler kunde blive sat i stand til for egen regning og risiko at tilføre
i At angive det nøjagtige tidspunkt for hver enkelt by vil først blive muligt, naar de tyske byers
bursprog i større omfang er udgivne. For Wismars vedkommende synes der beklageligvis at mangle opteg-
nelse af de efter 1480 indtil 1572 forkyndte bursprog; bestemmelsen forekommer her ikke til 1480, men første
gang 1572 og derefter regelmæssigt. Techen 42 4 31, 360 8 63, 375 & 33. En sammenstilling af be-
stemmelsens forekomst i andre nordtyske byer tindes Techen 177, anm. 5. Det kan vistnok siges, at af
nordtyske byer var Riga den første, der i praksis gennemførte forbudet som almindeligt princip; dette
skete i 1460 og fremkaldte heftige indsigelser fra Lubeck. Med udgangen af det 16. aarh. var det sikkert
overalt gennemfvrt, saaledes klager Leipzigerkøbmænd 1603 31. marts over, at det tillades fremmede køb -
mænd, særlig Hamburgere, Lineburgere, Braunschweigere og Magdeburgere at drive handel i Leipzig mellem
messerne, do dargegen uns und den unserigen, wann wir der orter einzukauffen uns hinabbegeben, nicht
verstattet noch vergånnet, sondermn vorgewendet wird, es misse noch solle kein Gast mit Gast, oder
Frembder mit Frembden zu kauffen und Handlung zu sehliessen; besondern wan der årter die Sehewahren
anlangen, werden Sie alsobalde den burgern underhendig gemavht, dass sie Jieselben als ihr eigen Guth
verhandeln, wier aber durffen derer årter nicht von einigen frembden, Sondern wier von den Einheimisehen
burgern, bey Verlust des Guts, Jo einer daruber betretten wurde, handeln oder kautfen. Hasse 180 -—81,
Z? Meget oplysende for flodlukningens tilbagevirkende kraft er Weserstridighederne. 1307 og 1511
lyder der klager fra Minden, fordi Bremen gennemfører aftalen af 1487 30 18 taar Minden hertugeligt
stapelprivilegium paa brænde, men først 1627 kejserligt privilegium paa tre dages oplagvsret tor korn (rug,
byg, hvede, mel) og temmer. Da bven i slutn. af det 17. aarh, bestemtere vil gennemføre sin stapelret
for brænde og tømmer, foraarsager dette, at nu Hameln fra 1W3— 1700 for sit vedkommende nægter at
lade brænde og tømmer passere. Nosck 7 8, 11, 19 f£, 2% mf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
