Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handelspolitiken lokalt forskelligt udformet. 345
mænds egen bevidste stræben, saaledes som denne aabenbarer sig i
deres handelspolitiske forholdsregler", Det er indlysende, at havde ikke
de tyske købmænd i de fleste tyske byer forstaaet den tid, hvori de
levede, og indrettet deres handelspolitiske praksis derefter, vilde et fuld-
stændigere og pludseligere sammenbrud af tysk handelsvirksomhed være
blevet følgen.
Det maa dog ogsaa indrømmes, at ikke overalt var der en saa klar
forstaaelse af, at det, det kom an paa, var bevarelsen af den tyske
handelsvirksomhed som kommissionshandel. Der var de tyske byer,
hvor købmændene ikke helt kunde forstaa, at det ikke længere kunde
være gæsterettens formaal at beskytte deres egenhandel, og hvor de
stadig var tilbøjlige til at hævde dette synspunkt. Dette gjaldt navnlig
de mindre Østersøstæder lige fra Libeck” til Kønigsberg (Danzig for-
mentlig undtagen); skønt hellerikke de helt kunde unddrage sig den
naturlige udvikling, synes de dog kun modvilligt at have bøjet sig der-
for, og lige til slutn. af det 18. aarh., lejlighedsvis idetmindste, at have
hævdet egenhandelen som deres gæste- og stapelretspolitiks princip og
formaal. Følgen var paa den ene side en virkelig og meget stærk for-
mindskelse af deres handel, paa den anden side, at de fremmede liggere
intetsteds var forholdsvis talrigere end netop i disse byer.
Formentlig er der dog en dybere aarsag til deres købmænds mang-
lende forstaaelse. Den direkte forbindelse ad søvejen og den nye
mellemhandelslinje Leipzig-Hamburg berøvede disse byer saagodtsom
enhver andel i den store mellemhandel; deres virksomhed indskrænkedes
til forsyningen af hver sit lille distrikt. Denne opgave var ikke mere
omfattende, end at hver af disse byers købmandsstand maatte mene sig
i stand til at løse den for deres egen regning; deraf den mere afvisende
holdning og deres modvillighed, naar de maatte indrømme for sig selv,
at selv hertil slog deres kræfter ikke til, Det var i de byer, hvor
den store mellemhandel skabte et stedse virksommere handelsliv, at den
nyere opfattelse af gæste- og stapelretspolitikens formaal slog igennem.
Og det saa meget lettere, som udførelsen af kommissionsforretninger
netop i denne tid endelig befriede sig for de baand, gensidigheden paa-
lagde den, og løste sig ud som selvstændigt erhverv. Dette skete der-
ved, at kommittenten tilstod kommissionæren et vist, snart usancemæs-
sigt bestemt vederlag for hans arbejde i form af provision; det vil i
næste afsnit blive paavist, at denne forandring kom til gennembrud i
tysk handel netop i den sidste halvdel af det 16. aarh. og stod i nær
forbindelse med, at de tyske købmænd nu overtog udførelsen af stedse
flere kommissionsforretninger for kommittenter af fremmed nationalitet.
’ Herved bør man dog ikke overse, at det for en stor del var de som borgere indvandrede købmænd,
der bragte den indfødte tyske købmandsstand i mere udstrakte forbindelser med fremmede kommittenter.
zZ Om Lubecks handelspolitik i det 17. og 18. aarh. nu Baasch Die ,Durchfuhr" in Låbeck. Hans.
Gol. XHI, 1907, 109—52.
3 Bisch Darstellung 1, 198—200. Solche (Stapelstådte) sind alle kleinere Seehåven an der Nord-
und der Ost-See. Sie versorgen mit auslåndischen W’aaren jede einen kleinern oder gråssern Strich Landes,
gewdhnlich so weit, bis ihnen der Betrieb einer andern Handels-Stadt in den Weg kåmmt ... So hat der
Rhein mehrere Stapel-Stådte, durch deren eine zur andern die Handlung fortgeht, deren aber jede ins-
besondre eine kleinere oder gråssere Gegend teils mit auslåndischen Waaren versorgt, teils deren Produkte
an sich zieht ... In diesen Stapel-Stådte wird der Handel noch sehr nach alter Art betrieben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
