Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breslau, Frankfurt og Stettin 1678. 351
talende bevis om kommissionshandelens styrke og om, hvorledes den
betragtedes.
For at Breslau kunde have glæde heraf, maatte der imidlertid
ogsaa en overenskomst med Frankfurt!; Breslauerne maatte have fri
fart til Stettin. Det var, hvad Frankfurt indrømmede dem for alle
varer, alene fede- og fiskevarer undtagne, og under reservation af stapel-
retten, hvis anerkendelse stadig fandt sit udtryk i oplagsgebyret. Saa
vidt gik Frankfurterne endogsaa, at de ikke mere forlangte omladning,
varerne maatte frit gaa videre i samme skibe, de skulde blot lægge til
for at betale oplagsgebyr og saa — ,skal disse varer betros en Frank-
furterkøbmands faktori, ved et til ham rettet fragtbrev, han skal da mod
sædvanligt faktorgebyr saa hurtigt som muligt sende dem videre; men
uden saadan kommission maa de ikke passere" % Man ser, at grunden
til den frankfurtske liberalitet var, at Frankfurterne beholdt speditionen,
endda med mindre arbejde; kun med hensyn til fede- og fiskevarerne
søgte de endnu stadig at fastholde kommissionen,
319. Imidlertid vedblev forholdet mellem Stettin og Frankfurt
formelt i alt fald at være fjendtligt; Stettin vilde stadig ikke indrømme
Frankfurterne den frie sejlads gennem byen. Først da Stettin var blevet
en preussisk by, kunde den preussiske regering begynde forsøg paa at
skabe taaleligere tilstande. Disse bestræbelser udsprang fra regeringens
ønske om at hæve Oderhandelen paa Elbhandelens bekostning, de var da
udslag af en territorrial, eller hellere, af en rigshandelspolitik. Det er
ogsaa sikkert, at den preussiske regering fra nu af ikke blot tog initia-
tivet, men ogsaa fremsatte og stedse forfægtede opfattelsen af kongeriget
Preussen som en enhed i kommerciel henseende og ogsaa gjorde forsøg
paa at gennemføre handelspolitiske forholdsregler, der mest forsvaredes
ved, at de var naturlige nødvendige konsekvenser af denne opfattelse.
Den havde herved til forbilleder de vestlige nationalstaters sammen-
sluttethed og deres industrielle og merkantile foretagsomhed, men hvor
de virkelige økonomiske og kommercielle forhold var ganske andre end
i Preussen eller Tyskland i det hele taget. Denne forskel lod sig ikke
ophæve ved regeringsedikter. Det viste sig, at i praksis maatte rege-
ringen paa alle kommercielle omraader lade de alene deducerede for-
holdsregler vige for saadanne, der blot var videreført praksis, undertiden
endog gribe til bypolitikens ældste magtmidler, der allerede var i færd
med at komme i miskredit.
Thi da i slutn. af det 17. aarh. tysk handelsliv blev kraftigere, og her
og dær store forandringer indtraadte, nye byer voksede op til betydelige
handelspladser, medens gamle byer gik tilbage, syntes gæsteretten og
særlig stapelretten ofte hæmmende. Dog ikke i de tyske købmænds
1? Lunig Il. c. 332 —53.
Z Sollen diese Giter eines Frankfurtischen kauffmanns Factorey durch einen an ihn eingerichteten
"Fracht-Brief, anvertrauet, und umb gew&hnliche Factor-Gebuhr von demselben also fort, durch den Franck-
furtischen Baum, weiter gesandt und ohne dergleichen Commission nicht passiret werden.
3 Det forekommer mig — uden at jeg kan anføre noget bevis for denne antagelse - usandsynligt,
at praksis ikke skulde have fulgt de i overenskomsterne opstillede principer, selvom disse selv vel bortfaldt,
da Stettin kort efter atter blev en svensk by. Anderledes Toeche-Mittler 48. Noget andet er, at Oder-
handelen i det hele maatte være svag, saalænge Stettin var i svensk besiddelse, fordi den belastedes med
større afgifter, og fordi der til disse endog i de fleste tilfælde yderligere kom Øresundstold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
