- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
356

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

356 Ill. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.

dom af 1709 var skipperne gunstig, selvom den advarede dem mod ,at
drage købmændenes faktorvirksomhed til sig". I aarene op til 1720
tiltog nu skippernes handelsvirksomhed stærkt i omfang, skipperlavet
paastod 1728, at det dengang havde haft 70 medlemmer; foruden de
store huse lod mange unge købmænd sig optage og drev kommis-
sionsforretning og ,faktori" endog uden selv at eje skib. Des stærkere
klagede købmandslavet, idet det forestillede regeringen, at det drejede
sig om, hvorvidt den vilde begunstige 5—6 meget store huse eller
50—60 retskafne, mindre købmænd, med bitterhed talte de om de unge
begyndere, der ,satte priserne ned".

1722 26. oktbr. kom da en afgørelse: ingen skulde kunne være
medlem af begge lav, en købmand skulde være en købmand, en skipper
maatte ikke drive handels- eller faktorvirksomhed; paa det strengeste
forbydes det skipperen at lade fremmede benytte hans navn og at have
societet med fremmede. 1733 8. marts tillodes det dog skipperne at
indlade hver tredivte last for egen regning, men naar det iøvrigt i det
18. aarh. lykkedes at holde skippervirksomhed og købmandsvirksomhed
adskilte, tør det antages, at det var, fordi Magdeburgerkøbmændene af
skipperne og de unge begyndere havde lært at sætte provisionen ned
fra kommissions- til speditionsprovision.

At fastholde blot denne andel i mellemhandelen var nu ogsaa
Magdeburgs formaal, og hertil maatte den som alle andre tyske byer
søge støtte i sin stapel- og gæsteret. Allerede brudt af Hamburgerne,
kom den magdeburgske stapelret i fuldstændig opløsning under trediveaars-
krigen, sachsiske skippere sejlede igennem lige til Hamburg, og selvom
byen fra 1632 forlangte en revers af dem om, at de anerkendte stapel-
retten, kom ogsaa dette ud af brug efter 1685. Under disse forhold
hjalp en kejserlig stadfæstelse af 1638, en kurfyrstelig af 1666 kun
lidet; kun ved forhøjelser af oplagsgebyret kunde byen værge sin ret”.
Fra 1720erne mærkes her en kraftigere strømning; i nye statuter for
købmandslavet af 1723 forbydes atter gæsters indbyrdes handel, køb-
manden maa ikke anmelde fremmedes varer som borgerlig ejendom og
maa ikke indgaa societet med fremmede, forkøb af skipperne forbydes ?,
Fra 1727 forlanges atter reverser, og 1747 17. juni genoprettede Fried-
rich 2 den magdeburgske stapelret?, Endnu her benyttede da ,terri-
torialpolitiken" bypolitikens overleverede vaaben, og stapelretten hæv-
dedes lige til 1786 i sit fulde omfang, ogsaa overfor andre preussiske
byer; efter den tid ikke, forsaavidt angik lejlighedsvise indskibninger
ved Elben nedenfor byen og indenfor preusisk territorium, endelig op-
hævet blev den først ved Elbsejladsakten af 1821 22. juni".

325. Hvor vigtigt det var for Magdeburgerne at fastholde denne
mellemhandel, der dog foruden at afgive told og afgifter til kongen og
byen, tillige afgav kommissionær- eller speditørprovision til dens køb-
mænd og fragt til dens skippere og fragtmænd, ses af en oversigt over

I Sehmoller JGVV 8, 1049, 1051.
= Sehmoller JGVV 11, 41.

3 Sehmoller JGVV 10, 711.

€ Sehmoller JGVV 10, 714—15,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free