Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 IN. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
Det ’er interessant, at den schlesiske eksporthandel i beg. af det
18. aarh. ikke blot saaledes omgik Leipzigs stapelomraade, men ogsaa
direkte brød denne bys stapelret. Stedse livligere blev trafiken ad de
forbudte landveje, der ikke berørte Leipzig, skønt de gik igennem stapel-
omraadet; nye veje af denne art kom i brug; den sachsiske regering
maatte 1723 selv indrømme, at den stod magtesløs overfor denne bevæ-
gelse, at den ikke kunde gennemføre og hævde vejtvangen udenfor selve
det sachsiske territorium’. Man ser, at saasnart Tyskland blot indenfor
et enkelt vareomraade udviklede en kraftigere eksporthandel, toges hur-
tigt grunden bort under fødderne paa den stapelpolitik, der var uddannet
med en forsigtig fastholden af forsynings- og mellemhandelen for øje.
Selve den leipzigske stapel fik sit dødsstød, da ogsaa den sachsiske
linnedhandel rejste sig imod den under Dresdens ledelse; det første lille
skridt mod dens opløsning var et kurfyrsteligt reskript af 1756 21. maj,
hvorefter den ikke mere skulde finde anvendelse paa raa- og hjælpe-
stoffer, der importeredes for indenlandske fabrikanters regning”. Selv
ikke nu vilde man da unddrage den mellemhandelen for fremmed reg-
ning; men inden videre skridt blev nødvendige, bragte syvaarskrigen,
der paa saa mange maader var af indgribende betydning for tysk han-
delsliv, den faktisk ganske til ophør; først efter paamindelse fra Wien
bekvemmede Leipzig, der endnu ved kejser Franz 1.s valg straks havde
søgt sit privilegium stadfæstet, sig endelig i 1770 til for sidste gang at
betale de høje gebyrer for stadfæstelse af rettigheder, som ingen længere
i praksis anerkendte”,
348. Efter saaledes at have forfulgt eksporthandelens virkninger paa
stapelretspolitiken, staar endnu tilbage at efterspore dens virkninger paa for-
holdet mellem tyske købmænds kommissions- og egenhandel. Det blev
ovenfor nævnt, at fornyelsen af forbindelsen med Hollænderne og Eng-
lænderne straks gjorde handelen med schlesisk linned til en kommissions-
handel for disses regning. De schlesiske købmænd var alene indkøbs-
kommissionærer, og i dette forhold indtraadte der indtil ind i det 18. aarh.
ingen forandring. Det fremhævedes af Schlesierne selv i 1678, da den
danske regering indledede underhandlinger med den kejserlige for trods
den westfalske freds forbud derimod at opnaa dennes samtykke til en gen-
indførelse af Gliickstadtertolden; Danmark tilbød da toldfrihed for køb-
mændene fra de østrigske arvelande, men Schlesierne erklærede paa
forespørgsel, at denne toldfrihed vilde være uden betydning for dem,
da kun de færreste handlede direkte til udlandet i eget navn", I den
store forordning om linnedproduktionen og -handelen af 1724 forbeholdtes
den egentlige eksporthandel købmændene i de schlesiske byer; de talrige
linnedhandlere i landsbyerne maatte med deres opkøbte varer kun be-
1 Heller 56.
? Heller 71. Biedermann 63—64: ,dasz das l.eipziger Stapelrevht ferner keine Anwendung
finden sollte auf den Bezug von Materialien fir Rechnung inlåndischer Fabrikanten, vielmehr noch auf
solche Kaufmansguter, die ein Handelsmann dem andern sende.” Derfor mistede Leipzig en væsentlig del
af mellemhandelen med tyske manufakturvarer; i 1773 udtales i messeberetningen, at linnedhandelen en
gros i løbet af de sidste aar stedse mere har trukket sig bort fra Leipzigermessen til selve produktions-
hverne; 1780 kan den dog fremhæve, hvor mange grunde der endnu bandt afsætningen af manufaktur-
produktionen til messerne; Hasse 333, 343.
3 Hasse 29—31, 33.
s Zimmermann 66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
