Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 III. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
blev talrigere. Vistnok var fra midten af aarhundredet England linnedets
bedste aftager, i alt fald gik hovedmassen af slørproduktionen dertil;
tillige var den engelske kommittent i høj grad anset for sin redelighed;
han ydede hurtige betalinger, og man behøvede ikke at frygte for, at
han skulde unddrage sig sine forpligtelser”.
351. For selve de schlesiske købmænd var da under disse forhold
kommissionshandelen stedse den herskende og foretrukne form og maatte
være det. Derimod kaldte den kraftige og stadige eksport andre tyske
købmænd frem til egenhandel. Det var dels Bremerne, der dog navnlig
formidlede den atter betydelige westfalske linnedeksport, og Leipzigerne,
dels og særlig Hamburgerne. Den hamburgske købmandsstand raadede
i alt fald i det 18. aarh. over ikke ringe kapital; det var naturligt, at
de, der aar ud og aar ind tjente de fremmede som kommissionærer og
speditører ved deres spekulationsforretninger, kom ind paa ogsaa selv at
forsøge egenhandelen paa et omraade, hvor den syntes saa lønnende.
For Hamburgerne var dette formentlig saa meget lettere, som de vel
nok have bevaret en del af de talrige forbindelser, de i 1605 havde
haft i spanske og portugisiske byer”; allerede fra slutn. af det 17. aarh.
synes de da ogsaa i ikke ringe omfang at have gjort forretninger for
egen regning til Spanien, næppe dog ud derover. For Leipzigerne var
sagen straks vanskeligere; deres egenhandel synes mest at have bestaaet
deri, at de gjorde forretninger sammen med deres hollandske og engelske
kommittenter å conto meta; derved formindskedes risikoen, og Leip-
zigerne undgik at blive stillet overfor den meget vanskelige opgave selv
at skaffe sig gode forbindelser.
De samme aarsager, der saaledes styrkede egenhandelen i Ham-
burg og Leipzig, var nu naturligvis, omend afsvækkede, ogsaa vir-
kende for den schlesiske handel. Det var klart, at de hollandske
og engelske købmænd, med hvem Leipzigerne gjorde forretninger å
conto meta, heller ikke var uvillige til at lade deres schlesiske
kommissionærer være halvt med dem om et parti linned. Navnlig
kom derved den schlesiske købmand — ligesom den leipzigske — ud
over det vanskelige punkt med selv at skulle skaffe sig forbindel-
ser; hele forretningens videre udførelse efter vareafsendelsen paalaa her
som ved kommissionshandelen den fremmede korrespondent; Schlesie-
ren stod blot halvt. Ogsaa mellem Hamburgere og Schlesiere maatte
saadanne forretninger let fremkomme. For saa vidt som Schlesieren
ved disse forretninger var halvt om gevinst og tab, drev han da egen-
handel, og denne form maa hans egenhandel sikkert oftest have haft,
naar den omtales i ældre tid. Naar Bisch saaledes beretter, at Bres-
lauerne allerede 1714 handlede direkte”, ligger det, efter som forholdene
senere viser sig, nær at formode, at der her har været tale om meta-
forretninger f. e. med hollandske huse. Sikkert er det, at Schlesierne
aldrig, selv efter at de havde gjort kraftigere forsøg paa egenhandel,
opnaaede virkelig selv at have udenlandske forbindelser; deres handel
1 Zimmermann 103, 143, 165.
2 Baasch Zts. f. hamb. Gesch. 9, 315, anm. !.
3 Båsch Versuch 90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
