Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 III. kap. I. Den tyske kommissionshandels form.
ordensliggernes egenhandel i ordenens blomstringstid praktisk har spillet
nogen betydelig rolle 1 forhold til deres handelsvirksomhed som ordenens
kommissionærer. Thi det ses klart, at i ordenshandelens store tid 1360
—1410 er avancementet fra tjenestekommissionær til ligger det alminde-
lige; i alt fald dens liggere i udlandet synes altid at have været saadanne
udsendte ,tjenere" — kun sjeldent og vistnok kun i tyske byer benytter
ordenen som kommissionærer forretningsvenner blandt en bys selvstændige
købmænd. Ordenshandelen bæres da i denne tid af en sluttet stab af
mænd, der var opdragne i ordenens tjeneste og fast knyttede til den,
hvis fremtid mere laa i et avancement indenfor ordenens rammer —
og et saadant avancement førte endog een af dem, Gerhard Veusan, fra
handelsknægt over stillingerne som ligger i Danzig og Flandern til selve
storschæferembedet! — end i skabelsen af en selvstændig købmands-
forretning. Selve deres opdragelse i ordenens tjeneste maatte vanskelig-
gøre en saadan fremtid for dem. De havde ikke fra begyndelsen af
de samme muligheder som en ung købmand fra en tysk by for at skaffe
sig saa mange gode forbindelser som muligt blandt hjembyens købmænd;
den gensidighed, der for ham opvejede kommissionærlønnen, ydede
ordenen ikke; den lønnede og gav lejlighed til god fortjeneste ved
kapitalindskud, men den udførte ikke kommissionsforretninger. Stor-
schæfren” var ,herren", liggeren var ,tjeneren"; de var ikke to saa
temmelig ligestillede købmænd. Vanskeligheden ved at skaffe sig for-
bindelser, udsigten til god gevinst i ordenens tjeneste, maa have bragt
ordensliggeren til at lægge hovedvægten paa ordenshandelen; maa i en
betydelig grad have indskrænket hans egenhandel, forsaavidt den krævede
gensidige kommissionsforbindelser med andre selvstændige købmænd.
Ordenshandelen var i tiden 1360—1410 i sig selv et indenfor
nordtysk handelsliv saa enestaaende fænomen, dens sammensluttethed
og dens ,tjeneres" ringe selvstændighed var saa udpræget, at dette for-
hold ikke kunde undlade i det mindste at komme til syne i forholdet
til tredjemand. I alt fald de medkontrahenter, der var ordenens faste
kunder for dens monopolvare, ravet, kunde ikke være uvidende om,
at det ved deres forretningsafslutninger med ordenens stedfortræder i
virkeligheden var ordenen, der berettigedes; saaledes erkender pater-
nostermagerlavet i Luibeck 1397 at være ordensliggeren Godskalk Byr-
man 3156 å skyldig for storschæfrens regning, og det tør sikkert for-
modes, at den købmand, der solgte til en ordensknægt eller ligger, paa
samme maade regelmæssigt var vidende om, eller vilde gaa ud fra, at
forretningen afsluttedes af denne for ordenens regning?.
1 Sattler indl. 8.
2 Pauli I, 230, nr. 105: hii omnes, totum officium patrinostrificum representantes, recognoverunt,
quod ipsi omnes et ipsorum unusquisque conjuncta manu in solidum ... tenerentur Gotscalco Beerman
ad manus domini sui, ut dixit, magni procuratoris dicti des Grotescheffers des Ordens to Prutzen, Con-
radi van der Mure ... Til denne indførsel i Nieder-Stadtbuch er senere føjet Byrmans kvittering for et af-
drag paa 1986 mk.
3 Man tør dog ikke af denne medkontrahentens viden slutte, at ordensliggerens forretningsafslut-
ning overhovedet ikke forpligtede ham selv, men vel, at medkontrahenten vilde anse ordenen for forpligtet
i tilfælde af liggerens insolvens og, forsaavidt det var ham muligt, vilde gøre sit krav gældende mod den.
Det er fristende til bevis herfor at anføre HR Il, 3, 143 anm. 3: da liggeren Th. Schenckendorf i Brigge,
der tillige var ordenens faktor, 1444 var falleret og bortflygtet, lod hans kreditorer aug. 1445 selve Marien-
burgerstorschæfren Hans Reppin arrestere i Brugge og holdt ham trods alle henvendelser fængslet i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
