Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Værter. 405
venner, naar de kom til hans by. Men det er klart, at for Liibecks
borgmester spillede den indtægt, han deraf havde, ikke nogen væsentlig
rolle, og hans stilling som vært fik næppe nogen indflydelse paa formen
for hans forretningsforbindelser. Det var derimod, som det nedenfor
nøjere skal paavises, tilfældet for alle mindre købmænd, for hvem det
netop var af stor pekuniær betydning at udvide deres værtshold saa
meget som muligt, som ikke blot modtog forretningsvenner, men helst
alle og enhver, og for hvem der netop af selve værtsholdet udsprang
handelsforretninger.
377. Overalt i datidens handelsliv", i Tyskland som i England, i
Flandern som i Italien, finder man derfor, at købmændene i en by er
værter for de tilrejsende gæster, overalt, at dette værtshold for mange
af dem har en ganske særlig betydning; undtagne er alene de byer, hvor
de fremmede købmænd, som i de større italienske byer, har faaet anvist
fondaci, eller hvor de har faaet tilstaaet eller selv har erhvervet sig fælles
hus. Denne almindelig udbredte praksis støttedes af den nordtyske og
engelske gæsteret, der udtrykkelig paabød den fremmede købmand at
gaa i kost hos en borger, for at bystyrelsen derved lettere kunde føre
tilsyn med hans handelsvirksomhed; de ,hostmen", der træffes i de
fleste engelske byer, er netop de borgere, der fortrinsvis er værter?,
Men værtsforholdet strakte sig ud over den tid, gæsten opholdt sig i
byen; som ovenfor nævnt var det almindeligt, at gæsterne deponerede
varer hos deres værter, ogsaa, at værterne modtog betalinger, der ind-
gik til gæsterne under deres fraværelse. Og naturligt udsprang af værts-
forholdet ogsaa egentlige handelsforretninger. I byer, hvor tilstrømnin-
gen af fremmede købmænd var meget stor, som i Brigge, kom vær-
terne til at fungere som mæglere mellem de fremmede, Og paa de
fleste pladser fik værterne kommissionsforretninger at udføre for deres
gæster, særlig efterladte varer at sælge, ogsaa ordrer om og penge til
indkøb af varer.
Ved siden af de store købmænd, for hvem værtsholdet var et til-
behør til og en følge af forretningsforbindelserne, findes der saaledes
overalt andre, for hvem værtsholdet var kilden til handelsforretninger.
Det er disse sidste, mindre kapitalstærke købmænd, man med særlig
ret kan betegne som værter; de fandtes sikkert i de store handelsbyer,
ofte i ikke ringe tal; men navnlig i de mindre, i dem, der laa lidt
uden for handelens alfarveje, var værtsholdet og alt, hvad dermed stod
i forbindelse, af største betydning for den hele købmandsstand. Det er
væsentlig i de mindre preussiske byer, man finder ordensværterne; og
næppe synderlig højere end disse stod i datiden en by som Malmø,
1 Eksempelvis: Italien Schaube 757—60 og Schulte passim; i Konstanz Schulte Il, nr. 359; i
Bgie Hirsch 92; i Holland HR. I, 3, nr. 425 $ 11 (a. 1389), i Danzig Hirsch 196, anm. 153; i Libeck
Hartwig 30, anm. 3.
? Schanz I, 379—433. Dendy Extracts from the Records of the Company of Hostmen of New-
castle-upon-Tyne; Publications of the Surtees Society vol. 105. London 1901; introduction. Hostmen-
kompagniet i Newcastle udviklede sig senere til eksportører af kul og møllesten.
3 Fhrenberg Makler, Hosteliers und Børse in Brigge Zts. f. Handr. 30, 408ff. Daenell I,
16, 22. For Antwerpen Zts. f. hamb. Gesch. 8, 158, 159, anm. 27 og 30. 1553 23 oktbr. og 29. novbr.
køber Jacob Schrøder to sække peber, i begge tilfælde er sælgeren en Italiener Johann Montini, mægleren
Romboldt van Sande, der 29. novbr. betegnes som ,unser wirth" og begge gange modtager købesummen
og betaler den videre til sælgeren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
