Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Værtskommissionen. 411
der ikke blev brug derfor, faar det overdraget til salg til en engang fastsat pris af
24 & lub. pr. last. Man tør maaske ligefrem formode en forhaandsaftale derom,
siden prisen i begge aar er den samme; fiskerierne var saa store svingninger
underkastede, at det ikke var let forud at vide, hvormeget salt der vilde blive brug
for; for Henning Berendes var det vel bedre at faa det overskydende solgt i Malmø
end at betale fragt og omkostninger ved tilbagesendelsen; ved at indrømme mu-
lighed for en god avance skaffede han sig tillige en god kommissionsforbindelse i
Malmø.
Det er paa grund af dette særlige afregningsforhold, at jeg mener,
»værtskommissionen" maa opfattes som en særlig udformning af datidens
kommissionshandel.
Thi hvad der her ses saa klart, det skimtes ogsaa bag de notitser, der findes
om ordensværterne. Ogsaa de udfører nu og da kommissionsforretninger for
ordenen, og naar det da om værten i Marienwerder indføres, at han skylder ordenen
400 (skæpper?) hvede, hvert hundrede til 13 Å, summa 52 Å, og derefter be-
mærkes: dedit 13 Å wedir vor 100 weysen, das kunde her nycht beczalen, maa
dette betyde, at i stedet for de 100 (skæpper?) hvede, han har solgt, betaler han den
fastsatte pris 13 X!,
383. Det var en handelsform, der ganske nøje afspejlede de rent
faktiske forhold, der havde skabt den. Det var naturligt, at en køb-
mand, der aar efter aar tog ind hos den samme vært i en by, hos ham
deponerede varer, der netop var beregnede for det bestemte marked,
men som han ikke under sit ophold havde faaet solgt; maaske vilde
salgsmuligheder eller betingelser være bedre, naar han kom tilbage;
værten havde naturligvis at indestaa for varen og præstere samme
kvantum. Men det var en yderligere fordel for købmanden, at de salgs-
muligheder udnyttedes, der maatte fremkomme, medens han var borte.
Ved en let modifikation forvandledes da værten fra depositar til salgs-
kommissionær: forsaavidt han ved købmandens tilbagekomst ikke kunde
præstere varen in natura, ydede han i stedet for denne betaling i penge
for det hele kvantum eller hver manglende del deraf efter et ved bort-
rejsen fastsat forhold. Dermed var der dannet en kommissionshandels-
form, der var anvendelig, ogsaa hvor dens forbindelse med selve værts-
holdet noget løsnedes; den bragtes i anvendelse ikke blot paa varer,
der af en eller anden grund maatte deponeres hos værten, men køb-
manden vilde ofte medbringe varer netop for under denne form at give
dem i salgskommission til værten, eller han kunde gaa endnu et skridt
videre og ligefrem sende varer til ham i dette øjemed. I dette sidste
tilfælde vilde en ny kommissionærpligt tilføjes: værten vilde have at
betale fragt og gøre andre udlæg for kommittenten.
Hvor formens udvikling var saa vidt fremskreden, hvor tilmed
værtens egenhandel havde et ikke helt ringe omfang, havde værts-
kommissionen ganske løst sig ud af de faktiske forhold, der skabte den,
og maatte udefra betragtet tage sig ud ganske som enhver anden køb-
mandskommissionshandel. Paa det væsentligste punkt afveg den dog
stedse derfra; gensidigheden var faktisk ikke tilstede eller forudsattes i
det mindste ikke. Det var en simpel følge af, at det var værtsholdet
og ikke forretningsforbindelsen, der var værtskommissionens grundlag;
I Sattler 13210,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
