Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selvindtrædelse og del credere. 417
til tredjemand med ret til at tilegne sig avancen over afregningsprisen,
eller om han først selv indtraadte og saa atter solgte til en pris, der
var højere end den fastsatte; i begge tilfælde havde kommittenten kun
krav paa afregningsprisen, og en kollision mellem hans og kommissio-
nærens interesser var derfor utænkelig. Det tør da antages, at Ditlev
Enbecks selvindtrædelse ikke var et enestaaende tilfælde, i alt fald ikke,
hvor værtskommissionen var herskende form.
389. Det vil vistnok ogsaa være forsvarligt 1 værtskommissionen
at se de første sikrere spor af kommissionærens staaen del credere.
Del credere-hæftelsens historiske oprindelse og forekomst er ganske
uoplyst; men det er klart, at den italienske betegnelse ikke er til-
strækkelig til at antage blot en overførelse af italiensk handelsbrug’; den
kan meget vel være forekommet I praksis i Nordeuropa længe, før den
fik sit særlige navn. Deraf, at værtskommissionen havde udviklet sig
af deponering af varen, fulgte naturligt, at kommissionæren, naar han
ikke kunde præstere varen, havde at præstere betaling, uanset om han
selv havde overtaget den, eller den ved hans forsømmelse var blevet
ødelagt, eller han havde solgt den. Der er intet, der tyder paa en
særlig aftale i dette sidste tilfælde, gaaende ud paa, at han ikke skulde
betale, medmindre køberen havde betalt til ham.
Hvad regnskabsbogen viser, er, at Ditlev Enbecks beføjelse til at
tilstaa kredit er ubegrænset, og at han i et par tilfælde faktisk kommer
til at staa del credere. Da han yder fuld betaling for plankerne, er
byen Malmø endnu hans debitor for 6 tylter, og da han sælger et parti
miinstersk linned, indrømmer han køberen kredit til julen 1529, medens
Henning Berendes har forlangt afregning og betaling af ham for dette
minsterske linned til Mortensdag. At Ditlev Enbeck selv var sig denne
sin del credere-hæftelse bevidst, kan man slutte af, at han, da han
sælger de 5 schok planker til Hans Haweman, tilstaar denne kredit
til 1529 25. juli; det var nemlig den yderste termin, han kunde ind-
rømme ham, naar han vilde sikre sig købesummens betaling, inden han
selv havde at afregne og betale det hele parti planker, naar Henning
Berendes eller hans knægt omkring 10. aug. atter kom til Malmø paa
vej til Skaanefiskerierne. Men der vil senere være lejlighed til atter at
fremhæve, hvorledes en saadan afpasning af den af kommissionæren til-
staaede kredit efter tidspunktet for hans afregningspligt viser bestræ-
belser for at undgaa, at del credere-hæftelsen fik praktisk betydning. Maaske
vilde en dyberegaaende undersøgelse da vise, at aarsagen til, at der paa
de nordeuropæiske pladser senere snart var usance for kommissionærens
staaen del credere, snart ikke, hænger nøje sammen med værtskommis-
sionens større eller mindre udbredelse i ældre tid.
390. Naar man fra Ditlev Enbecks regnskabsbog gaar over til de
Hoepske, føres man baade lidt længere ned i tiden, til den sidste halv-
del af aarhundredet, og dertil fra en af handelslivets yderposter ind til
selve dets centrer: Antwerpen, London og Hamburg. De syv bind bærer
Hoeps navn, fordi de væsentligst indeholder hans forretningsregnskaber ;
I Grinhut 345—46.
’ 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
