- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
446

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

446 Ill. kap. H. Den tyske kommissionshandels form.

spedition, han paatog sig ogsaa for dem at modtage indbetalinger, der
formentlig var provenuet af forretninger, de selv havde afsluttet, og at
tilsende dem disse summer. Det er et stærkt vidnesbyrd om, hvor selv-
følgelig en ret kredittilstaaelsen forekom den hamburgske købmand som
kommissionær, at man her fandt det nødvendigt at indsætte en bestem-
melse (art. 6) om, at den, der havde fuldmagt til at modtage indbeta-
. linger for en andens regning, ikke kunde tiltage sig myndighed til at,
tilstaa yderligere henstand ’. .

Netop deri, at de engelske kommittenter selv saa ofte kom til Ham-
burg og derved ofte som sælger traadte i direkte forbindelse med dem,
der ogsaa var den hamburgske købmands kunder som kommissionær,
rummedes en fare. Stadsrettens udarbejdere var vel villige til paa
punkter, hvor det var nødvendigt, at indskrænke kommissionærens ned-
arvede handlefrihed endog betydeligt, men de kunde ikke gaa med til
at berøve hans kommissionærvirksomhed dens karakter af selvstændig
købmandsvirksomhed. Dette vilde ske, hvis den fremmede kommittent
kun vilde overlade kommissionæren afslutningen af forretningen, men,
hvor lejlighed gaves, forlange dens udførelse henvist til sig selv, og
særlig hvis han ved salgskommission vilde forlange, at medkontrahenten
skulde yde betaling direkte til ham. Art. 5 bestemte da, at naar en
kommittent meddelte en salgskommission, skulde derved forstaas, at det
ogsaa tilkom kommissionæren at fordre og modtage betalingen”, En
salgskommission skulde saaledes stedse indbefatte forretningens fuldbyr-
delse, og kommissionæren fik da tillige overfor kommittenten den fak-
tiske sikkerhed, der laa i, at han stedse havde enten varen, fordringen
eller købesummen i sin besiddelse.

Imidlertid havde alle disse bestemmelser for øje den praktiske ud-
vikling, der havde fundet sted i løbet af det sidste halvt hundrede aar,
og som man nu stod midt i. Men fordi nye former trængte frem, for-
svandt jo ikke de gamle; de levede endnu videre i forbindelserne mel-
lem tyske købmænd indbyrdes; provisionen blev vel almindeligere, men
der føltes næppe her, eftersom det 16. aarh.’s store spekulationsforret-
ninger ophørte, nogen særlig stærk trang til en betydeligere ind-
skrænkning af kommissionærens handlefrihed, i alt fald ikke udover en
almindelig kraftigere fremhævelse af hans pligter. Derfor bestemmer
art. 8, at hvis en kommittent giver nogen ordre til at handle, som han
synes bedst, skal der herved forstaas, at kommissionæren uden egen
risiko kan handle blot efter sin bedste overbevisning”, Selve artiklens
ordlyd: giebt einer iemande dermassen befehl, als ihm zum besten
dåuchte zu handelen, er en genklang af den i det 15. aarh. staaende
formel for overdragelsen af en kommissionsforretning: so do myn beste
darby int vorkopen. Denne artikel vil da sige, at hvor kommissioner

’! Hamburg 360. P. II tit, 12 $ 6: Welcher Mann von iemande Vollmacht hat um Geld zu emp-
fangen, derselbe kann sich keine Gewalt nechmen långere Zeit zu der Bezahlung zu verstatten.

? Hamburg 360. P. II tit. 12 $ 5: Gåbe auch iemand Vollmacht etwas zu verkauffen oder zu ver-
mieten, so wird zugleich dadurch verstanden, dasz derselbige Befehlhaber auch das Kauff- und Mietgelder
einzufordern und zu empfangen Macht haben solle.

3 Hamburg 360. P. II tit. 12 $ 8: Giebt einer iemande dermasson Befehl als ihm zu besten
dåuchte zu handelen, solches soll hernachher auf guten Glauben und sonder Gefahr verstanden werden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free