Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kompensationsret anerkendt. 459
somhed herom, des mere kom han over til at anvende den kapital,
hvorover han raadede, ikke saameget til forretninger for egen regning,
som til støtte for og i sin kommissionsvirksomhed. Forøgedes hans
kapital ved provisionen, benyttede han denne forøgede kapital til yder-
ligere udvidelse og selvstændiggørelse af sin kommissionshandel, en gang
indledet forsattes denne bevægelse saaledes, at i slutn. af det 18. aarh.
saavel en praktisk forretningsmand som Moriz-Eichborn som en ræson-
nerende betragter som Biissch kunde erklære, at den tyske købmand kun
drev egenhandel par godt, som et udfyldende supplement.
Sikkert var denne holdning for den tyske købmand den eneste
rette, den, der for ham bevarede hans stilling i verdenshandelen og
endog tillod ham at erobre tilbage omraader, der for en tid syntes tabte.
Ved at stille sin egen kapital til sine kommittenters raadighed, saa han
sig i stand til at byde dem saa betydelige fordele, at han endelig kunde
slaa konkurrencen fra de fremmede faktorers side af marken. Indkøbs-
kommissionen kunde nu fuldstændigt udskilles fra salgskommissionen,
og den tyske kommissionær behøvede ikke at forlange penge tilsendt til
udførelse af indkøbskommissioner, han kunde ofte selv betale købesum-
men og gaa i forskud med dens beløb for sin kommittent, en praksis,
som selv de kapitalsvage, schlesiske linnedkommissionærer ikke veg til-
bage for, endmindre da de store kommissionshuse paa Tysklands hoved-
pladser. Ganske en selvfølge blev til slut hans accepteren og betaling
af de konsignationsvaren medfølgende tratter for kommittenten.
Ved alt dette saa han sig ogsaa i stand til at yde det nationale
tyske erhversliv meget betydelige tjenester. Ønskede de kapitalsvage
tyske industriledere eller landbrugere at handle for egen regning og
risiko, kunde de ved at henvende sig til den kapitalkraftige tyske kom-
missionær opnaa ganske de samme fordele: hurtigt at faa frigjort en
betydelig del af deres kapital og hans støtte til opnaaelse af passende
og gode udenlandske forbindelser. Med selvfølelse kunde Leipzigerkøb-
manden i 1747 henvise til, at hos ham fik den schlesiske linnedhandler
straks udbetalt halvdelen af varens værdi og kunde endda saa selv træffe
disposition om varens videre forsendelse. Eller kommissionæren kunde
tilbyde den indenlandske kommittent en forretning å conto meta.
436. Det er nu indlysende, at denne dybt indgribende forandring
i høj grad maa have øvet indflydelse paa kommissionærens hele stilling,
særlig 1 forholdet til kommittenten, at den maa have styrket hans køb-
mandsselvstændighed, udvidet hans handlefrihed, i det hele paa mange
punkter givet hans ret et sikrere grundlag og modificeret hans pligt.
Netop for det 18. aarh. gør imidlertid en saa godt som fuldstændig
mangel paa alle offentliggjorte kilder til kommissionshandelens form sig
føleligt gældende; og det vil derfor i det følgende kun være mig muligt
ganske løseligt at skitsere dens omrids.
Det maa da her straks indskydes, at kommissionshandelens ,nye
form", bestemt ved provision og tratte, ingenlunde i det 18. aarh. fore-
kommer overalt og overalt i sin renhed, uden tilføjelser eller modifika-
tioner; det er tværtimod ganske klart, at den tyske kommissionshandel
ogsaa da er kendetegnet ved en formernes mangfoldighed og variation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
