Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 IN. kap. Ik Den tyske kommissionshandels form.
paa en tredjemand saavel for sin egen regning som ogsaa for and
men denne tredjemand ikke kan yde fuldstændig betaling, har han
til at benytte det, der er scontreret eller afdraget, først til salderin
sin egen konto, lader vi det forblive ved denne sædvane, naar scor
ringen allerede har fundet sted før tredjemands fallit?.. Urvivlsomt
denne sædvane, der her ligefrem fik lovhjemmel, overalt i den n
kommissionshandel herskende overfor tvivlsomme debitorer.
442. jævnsides med hele denne bevægelse henimod en afsv
kelse af kommissionærens pligter gik nu i det 18. aarh. en anden
vægelse, der paa mange maader indflettedes i hin. Til dennes udredi
maa jeg gribe noget tilbage. I den ældste tid, hvor forbindelserne
saa usikre og langsomme, og afregninger i det hele taget først in
efter aars forløb, vilde kommissionæren indskrænke sig til at med
koømmittenten, at det konsignerede vareparti var solgt til den og
pris, men ikke finde det fornødent at angive, til hvem han havde s
selvom fordringen endnu var udestaaende”. Eftersom kredittilstaae
blev almindeligere, kom der imidlertid herved til at klæbe den ulen
at kommissionæren i tilfælde af en medkontrahents fallit vilde ku
henskyde sit tab til sine kommittenter; alene ved værtskommissio
kom man udover denne vanskelighed. Da derfor i slutn. af det
aarh. forbindelserne blev fastere og personkendskabet derved større,
samtidig kravene til kommissionærens regnskabsaflæggelse skærpedes.
hans ret til at tilstaa kredit anfægtedes og søgtes begrænset, opstod
hos kommittenten et naturligt krav om, naar kommissionæren solgte
kredit, da at faa at vide, til hvem han solgte hans vare, ikke fi
kommittenten netop tænkte sig i givet tilfælde selv at kunne tage affa
men for at han kunde være sikker overfor kommissionæren. Saale
ser man, at Hoep som fuktor i London regelmæssigt opgiver sine k
mittenter navnene pan dem, til hvem han har solgt deres varer,
Heri blev der imidlertid snart en fare for kommissionæren. SS
det navnlig ses 1 Hoeps Hamburgtid, var i tysk handel forbindelse
nu blevet san faste, at kommittent og medkontrahent meget vel ku
træde 1 direkte forretningsforbindelse!; skulde udførelsesmeddelelsen
stedse være saaledes formuleret, at det bestemt angaves kommitten
med hvem kommissionæren havde afsluttet, og denne saaledes lige:
pave Kommittenterne en fortegnelse over sine forbindelser, var der
stedse voksende fare for, at disse vide søge at omgaa ham vec
træde 1 darekte forbindelse med hans kunder. Denne fare var
Hamburgerstadsretten. tildels søgte at dæmme op imod ved, da b
opgav) det værn, der kunde vdes at forbudet mod gæsters indby)
handel, at gribe ul bestemmelsen om, at en ordre om salg indbefat
retten Gl at indkræve købesummen. Men et langt sikrere middel hs
Kkommussionæren deri, at han påanv 1 større omtang kunde gribe tilt
ali den ubestemte udterelsesmeddeleise, den blotte angivelse af at 1
NORA TR, ANS OR
ON hh
, RA 4
i N FAN ås
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
