Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Afsluttende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 Afsluttende Bemærkninger.
til udtrykkelig at handle i eget navn, og ganske historisk korrekt angives
oprindelsen til og begrænsningen af denne hans ret af Holroyd I. i
Baring v. Corrie’. Ikke ganske saa klart foreligger denne udvikling
i tysk handel, fordi den tyske kommissionærs købmandsmæssige selv-
stændighed i det mindste i Hamburg fremkalder en tidligere anerken-
delse af hans ,handlen i eget navn" (1603) end af hans retentionsret
(1711); det tør dog antages, at det ogsaa her er forskudet, der —
maaske allerede i 1603 — giver kravet om berettigelsen sin egentlige
nødvendighed.
469. Af disse to hovedaarsager har da distantia loci væsentlig den
virkning, at den gør stedfortræderen forpligtet, kommittentens gældsfor-
hold væsentlig den, at den gør det nødvendigt, at stedfortræderen beret-
tiges. Men det er indlysende, at hvor begge disse aarsager samvirker,
maaske endda støttet af de mere underordnede motiver, maa de i en
ganske særlig grad koncentrere forretningens retsvirkninger om hans
person. Den engelske kommissionær, der modtager salgs- og indkøbs-
ordrer fra en udenlandsk kommittent og samtidig accepterer hans tratter
og maaske delvis udlægger købesummen, bliver efter positiv engelsk ret
berettiget og forpligtet i en grad, der under handelens regelmæssige
gang i praksis lader ham staa som den eneberettigede og eneforpligtede.
Men da kommissionshandelen fra beg. af det 17. aarh. blev den tyske
handels herskende form, var i den netop begge disse aarsager virkende.
Medens i engelsk ret paa grund af den langsommere praktiske udvikling
de enkelte bestanddele endnu tydeligt kan udsondres, voksede de i tysk
handel i løbet af to aarhundreder sammen til en fast og overalt fore-
kommende form. Derved bliver det forstaaeligt, at den tyske theori
ganske kunde udskyde den ene aarsag, distantia loci, som altfor praktisk
og uvidenskabelig og i stedet for den anden, kommittentens gældsforhold,
kunde gribe dennes sidste formalitet og hæve den til den afgørende
betydning, idet den erklærede, at paa grund af sin handlen i eget
navn bliver kommissionæren alene berettiget og forpligtet.
Men hvormeget end den for den praktiske tyske udvikling særegne
tilsløring af den historiske aarsagssammenhæng gør opstillingen af denne
formulering forklarlig, kan det dog iagttages, at lovgiveren selv havde
en følelse af, at denne theori paa flere maader førte for vidt. Lov-
giveren mente øjensynligt ikke at kunne forudsætte, at hans sprogbrug
stemte med den almindelige, ikke, at det i praksis umiddelbart vilde
blive forstaaet, at det, at kommissionæren handlede ,i eget navn", betød
og medførte, at han alene forpligtedes og berettigedes, derfor indsattes
til forklaring art. 360 abs. 2, som man først i den reviderede handels-
lov af 1897 har ment at kunne undvære, fordi den juridiske theori om,
at ved stedfortræderens handlen forpligtes eller berettiges enten kun
denne eller kun den, for hvem han handler, først da var fuldt udformet,
sanktioneret af Birgerliches Gesetzbuch og formentlig tilstrækkeligt ind-
1 Per Holroyd J. A factor, who has the possession of goods, differs materiallvy from a broker. The
former is a person, to whom goods are sent ør vonsigned, and he has not onlv the possession but in con-
uence of its being usual to advance money upon them, has also a special property in them and a gene-
rall lien upon them. When therefore he sells in his own name it is within the seope of his authority , ..
Baring v. Corrie Pollock Rev. Rep. 20, 3981.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
