Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Afsluttende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 Afsluttende bemærkninger.
næppe have været muligt at fastholde opfattelsen af forholdet mellen
kommittent og kommissionær som saa ganske ensidigt. Man vilde ikke
have kunnet saa godt som ganske fortie, at der sædvanlig overfor kom
mittentens betroelse af varen stod som modydelse kommissiongærens for
skud, endda ofte yderligere pointeret ved hans del credere-hæftelse; va
dette kommet stærkere til lovgiverens bevidsthed, vilde det forment;
være blevet klart, at netop den udformning af kommissionshandelen, der
alene toges i betragtning, ikke tillod eller kunde nøjes med at bliv
opfattet som mandat.
471. Lovgiveren mente sikkert ikke, at theorien om kontrahering i:
eget navn blot havde en historisk, tidsbegrænset berettigelse, han opfattede
den sikkert som almengyldig og mente utvivlsomt, at i alt fald netop
fremtidens praksis vilde lade det klart fremtræde, at den havde ram
det centrale. Omendskønt den praktiske udvikling i den sidste halvdel
af det 19. aarh. falder udenfor dette arbejdes rammer, skal der dog her
siges et par ord derom.
Det er meget vanskeligt at sige noget bestemt om den udvikling
som kommissionshandelen siden midten af det 19. aarh. i almindelighed
har undergaaet; i virkeligheden er man næsten ganske uvidende herom.
Den almindeligste anskuelse er dog sikkert den, at kommissionshandelen
i sine gamle former stedse mere er blevet skudt til side i det praktiske
handelsliv, at den paa overordentlig mange omraader ganske er forsvun-
det eller i færd med at forsvinde. Som aarsager anføres først og frem-
mest den, at distantia locis betydning er blevet saa kolossalt forringet.
at den indenfor den saakaldte civiliserede verden næsten er svundet
ind til intet. Den mægtige udvikling af alle kommunikations- og med-
delelsesmidler har ganske ophævet afstands- og tidsforskelle, der før var
uovervindelige; overalt hersker retssikkerhed og de positive retsregler
er fæstnede og ikke altfor indbyrdes forskellige. Forretningslivets uen-
deligt hastigere tempo og den skærpede konkurrence kræver den hurtigst
mulige forretningsafvikling og undgaaelse af alle ikke absolut nødven-
dige omkostninger, det foretrækker derfor den direkte forretningsafslut-
ning og skyder saa vidt muligt alle mellemmænd, men navnlig kommis-
sionæren, til side. For forretninger mellem købmænd indbyrdes har
derfor en sagkyndig i 1895 kunnet erklære kommissionæren for et
»fuldstændigt overflødigt stykke møbel".
Ved siden heraf virker meget stærkt varehandelens mægtigt til-
tagende koncentration. Den kreds af producenter eller købmænd eller
det fast sammensluttede syndikat, der behersker en vare, tvinges ikke
længere af distantia loci til at lade deres repræsentanter indtage en
selvstændig kommissionærstilling; de kan vel undertiden, hvor det gæl-
der om at erobre nyt land, foretrække, mest maaske for ikke at vække
animositet, at benytte de indfødte købmænd og for en tid lade dem,
der før købte og solgte varen for egen regning, drive deres forretning
videre som kommissionærer for sig, men de vil dog snart og oftest
1 Breit 2 -4. Om udviklingen indenfor Levanthandelen Martineau 31—32: les Européens
envoient leurs marchandises å des agents lovaux, qui ... cherchent å les placer. Ces agents, qui étajent
autrefvis des sommissionaires, sont aujourd ’hui des représentants.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
