Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøn gifter sig - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Naar slike mindesgløt kom op i ham, blev han
tyst og svarte tankespredt, hvis Ingunn snakket til
ham. Men han fandt aldrig paa at gaa sin vei fra
hende. Aldrig tænkte han paa at skille lag med
hende, naar hun kom og vilde være med ham, mere
end han tænkte paa at han kunde gaa fra sig selv.
Det var blit slik for Olav Audunssøn, det var selve
hans lagnad, han skulde være sammen med Ingunn
altid. Det var det eneste visse i hans liv, at han og
Ingunn var bundet uløselig til at følges ad. Han
tænkte sjelden paa selve den kvelden, da han og hun
var blit trolovede — og det var snart mange aar
siden nogen hadde nævnt fæstemaalet mellem de to
børn. Men under alt han kjendte og tænkte var det
som den faste grund han hadde under føtterne –
han skulde altid leve sammen med Ingunn. Gutten
hadde ikke frænder som han kunde trygge sig til; han
visste nok at Hestviken var hans eiendom nu, men
for hvert aar som gik blev billederne fra gaarden
mere og mere utydelige — det var bare sorn brott
og beter av en drøm han husket. Naar han tænkte
paa at engang i tiden skulde han reise dit for at bo
der, var det trygge og virkelige det, at han vilde faa
med sig Ingunn ditned — den uvisse fremtid skulde
de være de to sammen om at møte.
Han tænkte ikke paa om hun var vakker eller
ikke. Tora var vakker, det syntes han, kanske for
han hadde hørt det saa ofte. Ingunn var bare Ingunn,
nær og hverdagslig og altid ved hans side; han tænkte
aldrig over, hvordan hun var, anderledes end som en
tænker paa veiret; det faar en ta som det er. Han
blev sint og skjeldte hende ut, naar hun slog sig vrang
eller blev svært brysom at dra paa — han hadde
dængt hende og, da de var mindre. Naar hun var
snil og grei mot ham og de andre gutter i leken,
trivdes han som i godveir. Og oftest var de gode
venner, som søskende der kommer godt overens —
indimellem kunde de bli sint paa hinanden og trætte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
