Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Axel og Valborg.
Knud rolig uden at vende Øjet fra Pergamentet.
Tillader Eders Naade —
Hakon stirrer forbitret paa Kransen og Navnetrækket,
drager sit Sværd og hugger det med en stor Spaan fra Pillen.
Vel truffet, Hakons Sværd! Saaledes skalst
du overhugge Baandet, som forbinder
mit ét og alt til denne lumske Nidding.
Hvor listig vidste han at dreje Sagen,
at lokke mig et Ord fra Læberne!
Men bi, Forræder! Nej, din falske Kløgt
skal ikke lykkes dig. Du skalst ej trykke
den fagre i din Arm, saa længe dette
Hoved staar over Mulden. Ved min Krone!
Knud bestandig læsende med tilsyneladende Glæde.
Tillader Eders Naade —
Hakon. Munk! hvad viist du?
Gak med din Bog og ti med dine Taler!
Det sømmer Munke sig ved Læbens Kløgt
at bane Lykkens Vej; en Konge bruger
sin kongelige Magt. Og ved min Højhed,
det vil jeg. — Hakon skulde som en vakker Yngling
vel holde Lyset for dig her ved Altret?
Vel lyse dig dermed til Brudesengen?
Din Brudeseng skal vorde smykt med Roser,
med røde Lagen og med svovlblaa Bolstre.
Løsnet er givet alt. — Hvad viist du, Munk?
Knud, som har udlæst.
Tillader Eders Naade med et Ord —
Hakon. Ti, du elendige! jeg vil ej længer
her dvæle mellem Gravene; jeg vil
ej sladre Tiden bort imellem Munke,
ej sværme, Sigurd! nej, det loves dig.
Jeg ryster Elskeren af Ærmet, nyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
