Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femte Åkt.
129
Op saa Jomfru Else,
op til de Stjerner smaa;
i Graven sank den døde,
hun ham ej mere saa.
Hjem gik Jomfru Else,
hun var saa sorrigfuld;
Maanedsdag derefter
laa hun i sorten Muld.
Vilhelm tier; Valborg lig-ger ubevægelig med sit Hoved paa
Axels Haand.
Vilhelm.
Visen er endt, min ædle Valborg! — Valborg!
Han rejser sig.
Valborg, ståt op! jeg har fuldendt min Sang.
Hun rører sig ej! — Kold og bleg! Hun aander
ej mer! — 0, Himmel, det har anet mig.
Valborg er død, som Nanna over Baldur,
som over Hjalmar Ingeborg, som Else
over sin Aage. Ja, ja! hendes Hjerte
er brustet over hendes Axels Lig. —
O, Troskab! Troskab! du est stor i Nord.
Der ligge de nu i hinandens Arme,
afsjælede, i Himlen kun én Sjæl!
Og Vilhelm skulde synge eders Gravsang?
Vel, vel! det er jo Venskabs sidste Pligt.
Krigsmusik uden for Scenen.
Gotfred kommer.
Hakon er falden, Erling Skakke sejrer.
Man bringer Kongens Lig.
Vilhelm. Uddøet af Jorden
er altsaa nu den hele Gilske Slægt.
Vær hurtig Gotfred! skynd dig op til Bispen,
bring ham paa Skibet ud, og vent mig der.
Før Solen synker, sejle vi fra Trondhjem.
Svenden gaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
