Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Dagen før sin Afrejse havde Grundtvig været hos
Dronningen, og denne havde ikke udtalt nogen Betænkelighed ved,
hvad han havde for, da hun ikke var inde i Meningen med
Toget. Men efter at have læst Bladenes Beretninger om Festen,
blev Dronningen meget vred paa Grundtvig. Han havde en
Følelse heraf og foretrak derfor at gøre skriftlig Rede. Brevet
var holdt i en vis fri Tone, der maaske mere svarede til de
folkelige Forhold, han nys havde bevæget sig i, end til særligt
Hofsprog. Han skrev saaledes: „Jeg vilde gærne fortælle om
Skamlingsbanken, naar jeg ikke vidste, at Deres Majestæt
desværre har lidt Skade paa det Øre, som vender mod
Slesvig-Holsten". Han søgte derefter Audiens hos Dronningen, men
blev ikke modtaget.
Han skrev da paany og forklarede sin vanskelige Stilling.
Han var „den eneste Navnkundige blandt de gamle
kongeligsindede", som kunde tiltale Ungdommen, havde dens Øre,
kunde se dens gode Sider og turde revse dens Fejl. Det var
ham derfor en inderlig Glæde, hver Gang han kunde komme i
levende Berøring med den. Og alle Kongens og Danmarks
Venner burde ogsaa glæde sig herover. Men desværre blev hans
Stilling daglig vanskeligere, da Regeringen, langt fra at
understøtte hans Bestræbelser, aabenbart misbilligede dem, som om
de i det mindste var højst „ubesindige og uforsigtige".
Dronningen svarede ham imidlertid i ligesaa bestemte
Udtryk i et Brev, dateret Boller 26. September 1844 ... „Naar
man, allenfals som Digter og muligvis endnu som Historiker,
kan undskylde denne Rejse og denne Tale, da kan man ikke
undskylde det hos Herrens Tjener ... De sagde mig om Dem
selv for nogle Aar siden: „Der er endnu meget hedensk hos
mig." Dette er jeg kommet til at sande ved denne Rejse og
Tale." — Ejeren af „Store Tuborg" burde næppe regne for
sikkert med, at Dronningen ogsaa næste Sommer vilde leje
hans Sted.
Thi Grundtvig blev ved at gaa videre ad den indslagne Vej.
Trods al hans Vilje til at nære Tillid til den „oplyste Enevælde"
— „Kongehaand og Folkestemme, begge stærke, begge fri" —
faldt dette ham stedse sværere paa Grund af Regeringens
Optræden just i disse Aaringer. Pressen forfulgtes med Haardhed
og Smaalighed, og en ny strengere Presselov paatænktes
indført, hvad Grundtvig varmt fraraadede. De ydre politiske
Forhold var nedslaaende og faretruende. Mod Syd de to
Augusten-borgere, Kongens Svogre, hvem denne syntes at vise Tillid og
at give efter for, skøndt de kun arbejdede paa at løsrive
Hertugdømmerne fra Danmark. Ovre mod Øst den vældige truende
Bakkehus og Solbjerg. II 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
