- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
42

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

Øje saa let kunde tage fejl og kun skimte en drillevorn Tyran,
fandt Faderen engang paa en Fremgangsmaade, der senere ofte
anvendtes og udvikledes videre.

Istedetfor at støde den lille Arvesynder ud i den muligt
hærdende Graad og Tænders Gnidsel bag den lukte Dør, tog han
ham venligt ved Haanden og sagde: „Du kan ikke faa Lov til
at gaa en Tur i det Fri, men jeg vil til Erstatning gaa den med
dig herinde." Derpaa begyndte han at gaa op og ned ad Gulvet

Fig. 7. Vesterport og Halmtorvet c. 1840.

med ham og fortælle ham alt, hvad de saa paa Turen. Og meget
hurtigt tørredes Taaren, Øjet blev klart og spændt af
Opmærksomhed. Thi det var saa morsomt, alt hvad de saa og oplevede
paa den Tur. De kiggede ned i Kukkenbagerens Vindu i
Frederiksberggade og ind til baade Bageren og Butiken med
Lerkrukkerne og Sparegrisene med Hullet i Ryggen. De saa
Soldaterne i deres røde Kjoler og blaa Bukser med de høje
Cha-koer og Geværerne foran Vagthuset ved Vesterport. Hvor
rumlede og buldrede det ikke inde i Porten, da en Vogn
samtidig kørte igennem, saa at de maatte passe paa Tæerne i det
snævre Rum paa det smalle Fortov. Det var dejligt atter at
komme ud i det Fri, hvor Solen skinnede. Et Blik ned ad
„Kirsebærgangen" tilvenstre. Man saa ligeud over Broen med den
dybe Stadsgrav under sig, saa man forsigtigt holdt sig lidt
fra Jærnstængerne i Rækværket. Over paa Øen, hvor Vejen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free