- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
79

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

79

jævn, ærlig Redelighed, Sandhedskrav i Hverdagsdragt.
Paavisningen var saa stærk, at den fremelskede i Søren
Kierkegaard bag hans Trang til Skjulthed en endnu dybere liggende
Væsenstrang, til den simple Sandhed. De samme ærlige
Sund-hedsvæld, der i Poul Møller havde aabnet hans Øje for
Affektation, blev i Søren Kierkegaard en Kilde, der paa de afgørende
Punkter i hans Livsgerning, hvor Kogleriet i hans Skjulthed
og Selvfordobling kunde synes at tage for stærk Overhaand,
og Højen ligesom hævede sig paa glødende Piller, lige med
eet, idet Højen sank, rislede frem som en klar, næsten væver
Sundheds Kilde, et ærligt, simpelt Sandhedsopgør, en
Lædske-drik med Lægedom mod selv det skjulteste Onde.

En anden Følge af Poul Møllers Paavirkning blev et fælles,
men hos Søren Kierkegaard ellers uforklarligt bredt og solidt
Syn paa Pligtens Bud og det Etiske i det hele. Medens han i
sin senere Tredeling — det Æstetiske, det Etiske og det
Religiøse — fordyber sig stærkt i det første og det sidste,
affærdiger han forholdsvis kort det Etiske, gaar ud fra det som noget
selvfølgeligt og givet, om hvis Berettigelse man ikke falder paa
at tvistes. Denne sunde, bredskuldrede Synsmaade stemmede
med Poul Møllers. Søren Kierkegaard havde faaet Pligtbudet
indhamret af sin Fader og Professor Nielsen. Der kunde have
været samme Grund til at undersøge dette nærmere, da han
tog baade det Æstetiske og det Religiøse op til saa grundig
Behandling. Men han undlod det. Beroliget i saa Henseende af
Poul Møllers solide Syn paa dets Grundmurethed, og selv
egentlig kun ret interesseret for det Religiøse, flyttede han dets
Værdigenstande fra Rejsestalden over i Hovedbygningen og lod det
Etiske som en Slags dansk-juridisk Eksamen kun være brugbar
til Livets mere Hverdags Forretningsforhold.

Virkede dette Indtryk af Poul Møller mere fordelende og
trygt afledende, saa var der andre, som virkede æggende og
tændende paa Søren Kierkegaards ligestemte Sind. Denne
genkendte sig selv i Poul Møllers søgende Religiøsitet, hans varme
Sans for dansk Natur og det jævne i Folket, samt hans Afstand
fra den politiske Frihedsbevægelse med Mængdens Enevælde.
Selv i hans sorgløse Ødselhed og Spredthed i Tankearbejde
fornam han noget med sin egen Natur beslægtet.

Et Indtryk af helt anden Art modtog Søren Kierkegaard af
Vilhelm Lund, da denne hjemvendt fra Frankrig endnu engang
opholdt sig i Danmark, førend han for bestandig drog til
Brasilien. Meget virkede sammen til at give dette Ophold en særlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free