Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
helt var ophørt med at føre sin „Journal" og kun optegnede
enkelte spredte Bemærkninger paa løse Sedler. Paa ingen af
disse omtales Poul Møllers Død eller Sørgehøjtiden ved hans
Bisættelse. Denne fandt Sted den 19. Marts i St. Petri Kirke,
hvor, efter Talen, Heibergs skønne Afskedssang blev afsunget
fra Orglet. Der var et meget stort Antal Tilstedeværende,
og der er høj Grad af Sandsynlighed for, at Søren
Kierkegaard har været blandt disse. Men ikke med et Ord berører
de samtidige Optegnelser nogen af disse Begivenheder.
Ja, Tavsheden gaar endog saa vidt, at der intet mæles om,
hvad der dog maa have sat Søren Kierkegaard i den
inderligste Bevægelse: Poul Møller havde til det sidste tænkt paa
ham og paa sit Sygeleje kort før sin Død gennem Sibbern sendt
ham sin sidste Hilsen. Den lød saaledes:
„Sig den lille Kierkegaard, at han passer paa ikke at
anlægge for stor en Studieplan, thi det har skadet mig meget."
Hvad laa der ikke i disse Ord! Den døende havde ikke blot
kærlig tænkt paa ham, men tænkt paa ham som sin
Efterfølger, villet hjælpe ham i Anlæget af sin Studieplan, men
havde tillige tydeligt nok anbefalet ham til sin Kollega Sibbern,
indviet denne i sin Plan og ved at bede ham overbringe denne
Hilsen, gjort ham til Medvider og Part i Planen.
Den kære, kære Sjæl!
Hvor varm denne Anbefaling til Sibbern har været, kunde
maaske sluttes fra, at Embedet virkelig fik Lov til at henstaa
tre Aar endnu ubesat, og at Sibbern, da det var bleven besat
med en anden, endda opfordrede Søren Kierkegaard til at
søge Ansættelse ved Universitetet som Docent i Filosofi. At
Poul Møllers Hilsen hos denne tændte Haab, vakte unge
Kræfter og smilende Fremtidsplaner, er sikkert. Det var jo ogsaa
en Hilsen, en Vejledning, en Opfordring der ligesom Poul
Møllers Ord i sin Tid om Kristus, der elskede Johannes frem
for andre, var et Bud om Kærlighed, der tændte dybere
Forstaaelse, rigere Udsigter.
Og dog ikke et Ord i Øjeblikket heller om dette til sin ellers
eneste Fortrolige og Medvider, Journalen eller blot de løse
Blade.
Først 16, siger og skriver seksten, Aar efter brændte
Glæden, Taknemligheden, Kærligheden igennem Tavsheden og
aflokkede ham — kun et Aars Tid før hans Død — en
Tilstaaelse i Journalen for 1854. Det er som sædvanlig en
Samtale med sig selv, et Minde, der pludseligt trænger sig paa
og nedtegnes. Men selve dette Minde, der udgør ligesom en
sidste Hilsen fra Søren Kierkegaard til Poul Møller, kaster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
