Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172:
det var ad denne Vej han skulde naa den Tilstaaelse,
han tragtede efter. Men medens han den Gang,
Motorvognen førte ham til Skovgaard, uden Skaansel vilde
fælde hende, der havde taget et Menneskes Liv, saa
var hans Maal nu et andet. Han vilde lægge denne
Sag til rette for hende, maaske skaane hende. Og dog
— slette det skete af hendes Liv vilde han ikke. Hvis
hun havde løftet Kniven mod den sovende Mand, var
han end hendes Fjende, saa skulde hun ikke gaa bort
ved den unge Mands Side, for at leve Livet som om
intet var hændet. Der var et Retfærdighedskrav, som
skulde tilfredsstilles — ikke for en almindelig Domstol,
men Menneske og Menneske imellem.
Derfor var hendes Tilstaaelse nødvendig for Skram,
der var Fogden, Fogden, indom hvis Distrikt alt dette
var hændet.
Hr. Viffert, sagde han — maa jeg bede Dem tage
Plads og sige mig, hvad jeg skylder Æren af Deres
Besøg?
Den unge Mand stammede lidt. Jeg syntes, jeg
maatte tale med Dem. Sagen er nemlig den, at
Grevinde Polly og jeg har aftalt — hun har jo selv sagt det
— saa De ved det, at vi — at hun og jeg skulde
begynde et nyt Liv ... .
Skram nikkede. Det kom mig overraskende.
Ogsaa mig, sagde Viffert skikkeligt og blev blodrød.
Hun er jo en Dronning, en Madonna saa ren, saa
stolt —
De havde maaske tænkt Dem en Beundring paa
Afstand? sagde Skram. Og nu i Dag har hun over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
