Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII
Skram gav sig god Tid. Han skrev nogle Breve
siddende ved Pulten i Forkontoret, saa tog han sit Hat og
gik ud. Han gik paa maa og faa ud ad mod Fjorden,
der laa blank i den lyse Aften, ud langs Vejen, der
førte mod Pynten, hvor Fjorden blev til Hav. Han
tænkte ikke, han gik kun fremad og sugede Aftenbrisen
ind i stærke Drag.
Der var et Kvarters Gang til Pynten og et Kvarters
Vej tilbage. Det blev en halv Time, og han vilde
indrømme dem en Time. Skram vidste vel, hvor
Menneskers Magt glipper. Han havde som Dommer staaet
over for den stive Tavshed, der i svundne Tider tvang
Retfærds Haandhævere til at bruge Bødlens Bænk og
de gloende Tænger. Han vidste, hvor hjælpeløs en
Mand kan staa over for den, der ikke vil. Men Skram
var ogsaa taalmodig, og det var hans Styrke, at han
altid gav Tid. Den der regner med Tiden, som var al
Tid hans, er Herre over Evigheden, og det er
Menneskenes Svaghed at tro, af Tiden løber fra dem. Thi som
Hertugen af Wien siger i „Measure forMeasure" til den
fangne Claudio: du haster mod Døden, naar du tror,
du flyr den. Al Hast er mod Døden. Livet kommer til
den, der venter. —
Skram rettede sine Skridt til Distriktslægens Hus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
