Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198:
Nej, sagde Skram. Han har skrevet noget ondt om
sig selv. Saa meget, at jeg kunde tro, at De havde
besluttet at dræbe ham for at lukke den Mund, der i lange
Aar havde haanet og saaret Dem.
Til mig sagde hun, fortalte han i Nat, at han vilde dø,
men han føjede til, at han vilde blive hos mig i Døden
og at Sigismund skulde erfare alt. Derfor søgte jeg ham
igen. Ikke for at dræbe ham. Jeg kunde ikke have hævet
min Haand mod ham. Jeg var i hans Vold, jeg vilde
være fri. Men han skulde selv skænke mig Friheden.
Det kom helt anderledes. Jeg troede i Dag, at alt var
forbi, jeg anede jo ikke, at De vilde forfølge mig. Jeg
troede De var min Ven, Skram.
Det er jeg, sagde Skram alvorligt. Jeg har vist Dem
mit Venskab stærkere end De maaske har set det. Og
dog, havde De været hans Morder, jeg turde give Dem
i Øvrighedens Haand. Min Pligt havde jeg ikke brudt.
Hun smilede sørgmodigt. Og det var Dem, Skram,
der en Gang troede De elskede mig?
Grevinde Polly, sagde Skram. De har skænket mig
Deres Fortrolighed i Aften. Om jeg beholder den, vil
De maaske en Gang erfare, hvad Kærlighed er.
Hun saa paa ham og tog hans Haand.
Iaften besegler vi altsaa blot vort Venskab.
. Skram talte stille og fast som han plejede, naar hans
Ord skulde trænge dybt ind:
Og da Sigismund Viffert forlod Dem, forstod saa han
at det var forbi?
Ja, sagde hun.
Men hvor kunde De da tillægge Deres Følelser for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
