- Project Runeberg -  Barnlige sjæle /
74

(1893) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

taget Drengen paa Armen og Pigen ved Haanden.
Og det gik rask indad mod Land.

Solen sad helt nede i Horisonten og farvede
Vandet rødt i en bred flimrende Kegle. Men der
hvor Mindro gik frem med Børnene, var Søen
sølvglinsende og glat som Olie. Og de nøgne
Legemer lyste som Rav mod Staal.

Jeg løftede Hovedet:

Lange blaagraa Udløbere fra Tordenskyen mod
Øst strakte sig frem over Himlen. Bygen
nærmede sig hurtig, og store iskolde Draaber slog
ned paa mit Ansigt og mine Hænder.

Jeg rejste mig.

Nu var Pigebarnet og Børnene naaet tæt ind
under Land. Vandet gik dem næppe til Anklerne.

Pludselig standsede Mindro og satte Drengen
fra sig. Derpaa rettede hun sig og strøg med
Haandledet Haaret fra Panden. Hendes øjne gled
op mod Skrænten, hvor jeg stod, og hun slængte
et Fingerkys op mod mig.

Et bragende Tordenskrald rullede i det samme
ud over Vandet.

— Mindrro! Mindrro! skreg den gamle fra
Døraabningen.

Jeg skyndte mig ned og løb hen mod Vognen.
Men da jeg naaede Trappen, var Mindro allerede
forsvundet i et af Lukaferne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:30:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/barnsjaele/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free