Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til sig ved Hjælp af Slikkerier og Billedark. Men
nu kunde han opholde sig i timevis inde i
Farveriet, hvor hun gik og vaskede og skruppede og
skyllede. Han sad henne i Krogen ved den store
indmurede Gryde og sang for hende — rene
Indianersange, vilde, uartikulerede Hyl og
brummende sørgmodige Toner. Og hun klaprede paa
sine Træsko bort fra Kar og Baljer hen lil ham
for at stryge ham over Haaret, eller dunke ham
venskabeligt i Ryggen, medens han smilede bredt
og plirede kærligt til hende med sine smaa
vand-blaa øjne.
Og de talte sammen. Stine var den eneste,
der gjorde sig Umage for at forstaa hans
Gestikulationer og krampagtige Forsøg paa at udtrykke
i Ord, hvad der laa ham paa Hjerte. Hun
gestikulerede igen og betjente sig uvilkaarlig af
Drengens Lydsprog, der klang som langtrukne
Klageskrig: au—v! aar —r! hiæ—i!
Det var som at høre to Katte jamre sig,
naar Snakken gik allerbedst imellem dem.
Hans Kristian fik ellers Lov at skøtte sig
selv fra Morgen til Aften. Han var for svag og
spinkel til, at Faderen kunde have nogen Hjælp
af ham i Forretningen, og i Skole kunde det
heller ikke nytte at sende ham. Han strejfede
derfor rundt, som han vilde. Laa og rodede i
Sandet nede ved Fjorden, eller satte Pinde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
