Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mose Trine havde rejst sig fra Halmsækken
og stod og slog Vandet af sine Skørter.
— Saa slap vi da den Gang! sagde hun og
skrævede op fra Broen.
— La’ gaa —aa! kommanderede Weber. Og
et nyt Faar blev sluppet op paa det tørre. Saa
var ogsaa Stine Ugls færdig og hoppede i Land.
— Kom saa med ham! sagde Weber.
Væderen stod tøjret noget borte fra Folden.
Der var boret en Nagle med en øsken paa gennem
dens ene Horn. I denne Øsken var Tøjret
fastgjort. Dyret havde bræget med grødet Mæle hele
Tiden og var gaaet rundt og rundt i sit Tøjr og
havde kastet langelige Blikke hen efter Faarene.
Undertiden glemte det, at det var bundet, og havde
da gjort et vældigt Spring hen mod Folden, men
saa strammede Tøjret til, og Dyret trimlede.
Nu humpede Anders hen og trak
Tøjerpælen op.
— Saa, Mads! sagde han — nu er det din
Tur!
Mads skulede til ham og stampede med
Forbenene i Jorden. Saa bøjede den pludselig Hovedet
og satte afsted ned mod de nyvaskede Faar.
— Jeg ka’nne hulde ham! jeg ka’nne hulde
ham! skreg Anders, der sank og steg i lange
Spring ligesom en Græshoppe bagefter Væderen.
Han havde Tøjret snoet om Hænderne og strittede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
