Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da saa’ én, at det var Løgn og Tant og Tant og Løgn
hvert evige eneste Ord.
Karen tog et Skridt frem mod Bordet.
Idet-samme ljtoede det, og Tordenen rullede hen over
Huset.
— Hør, hør! sagde hun angst og standsede.
Og Georg kastede sig paa Ansigtet ned i Sofaen.
— La’ os synge! sagde han — la’ os synge I
det gør Bedstemo’er altid, naar Tordenen er lige
over!
— Ja, ja, la’ os synge, Mary! nikkede den
gamle — la’ os synge!–Dejlig er Jor —or—den
— — — begyndte hun. Men pludselig løftede
hun sine knyttede Hænder op mod Uvejret og lo:
— Hæ, hæ! sagde hun — la’ ham buldre deroppe,
saalænge han ]yster! jeg ler a’ ham, og jeg
spytter a’ ham og slaar ham midt i hans Ansigt!–
Og trækker han mig frem paa Dommens Dag,
vedblev hun og truede igen — saa spør jeg:
hvorfor gav Du mig en Søn under mit Hjerte, at
han skulde næres af mit Blod og vokse under
mine Kys og ædes af Krager og Ravne mellem
Skovens Trær! — — hvorfor gjorde Du det?
Pludselig rejste hun sig og gik vaklende et
Par Skridt frem i Stuen, hun huskede ikke mere.
at der var andre til Stede, hun havde glemt alt
undtagen sit Had.
— Har jeg ikke tryglet Dig om Frelse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
