Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Lehmann, Edv.: Barnet i Slægten og Slægten i Barnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
ude for at besvare dette spørgsmål med nej eller blot med et
skuldertræk !
Og dog, — hvilken grumhed har mennesker ikke udvist overfor
deres børn, alt fra menneskehedens tidligste trin. Med særlig oprørte
følelser læser man om den primitive skik at udsætte børn. og man læser
ofte derom; thi det er et ganske almindeligt træk i gamle sagn, at den
store månd var et udsat barn, der — som Moses — blev fundet og
frelst. Med den voxende humanitet vendte man sig med afsky mod denne
uskik og fordømte den i hårde ord. Den persiske digter Firdusi, som
levede ved år 1000, og som var muhammedaner, har i sin store digtning
„Kongebogen" indlagt en sådan protest. Han beretter et gammelt sagn
om en fyrstesøn. Zal, der, fordi han var hvidfødt, blev betragtet som et
djævelens barn og derfor udsat på en klippe-, men fuglen Simurg, et
fabeldyr, som tænktes at bo højst oppe på bjerget Elburz, forbarmede
sig over barnet og opfostrede drengen i sin rede, indtil han blev stor og
som et mærkeligt naturbarn blev ført ind til byen, hvor han viste sig
at være tronens arving.
Så lille et barn, uskyldigt blidt,
ej kunde det skælne sort fra hvidt;
en hjærteløs fader stødte det bort,
behandled et nyfødt nor så hårdt.
Den vilde løvinde talede ret,
da hendes unge af mælk var mæt:
„Og gav jeg for mælk dig mit hjerteblod,
ej gav jeg dig dermed en drik for god.
Jeg føler mit hjærte leve i dig,
det skulde dø, om du toges fra mig."
Det lille barn nu på klippen fjærn
lå dag og nat uden hjælp og værn;
snart sutted det på sine fingre små,
snart skreg det, som skulde det bråt forgå.
— Fra sultne unger paa klippens top
sig Simurg svang over reden op;
et skrigende barn den spejdende så,
i ødemarken forladt det lå;
en sten var dets vugge på klippegrund,
ej klæder paa kroppen, ej mælk for dets mund;
dets barnekammer det vildene land
og over dets hoved solens brand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
