Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Lehmann, Edv.: Barnet i Slægten og Slægten i Barnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Lad os ikke forvildes i vor dom af hårdheden, som udvistes mod
børnene. Luther var selv den første til at fordømme denne. Også
jesuiterne skal have den ære, de fortjener, af at have vist, at man kan undvære
den ydre tugt. Da de store pædagogiske tider oprandt, vandt mildheden
også fodfæste både i pietisme og rationalisme. En strøm af kærlighed
til børnene vælder gennem pietismens fromme følelser; og
vaisenhu-sene, den pietistiske tids store bedrift i børneverdenen, vidner om,
hvor nær. det lå dens hjærte netop at bevare barnespireme for slægten.
Med disse er det gået bedre end med de romerske statsanstalter; thi
der begyndtes indenfra: med hjærtet, ikke med forstanden; med barnet,
ikke med staten. August Herman Francke med s:ne 6 gylden i lommen
fik udrettet mere end Augustus Cæsar Octavianus med sine millioner
af sestertier. De er forsvundne, — vaisenhuset står. Thi det blev
bygget — for at vende om på apostelens ord — ikke på sølv og guld, men
på strå og halm fra barnets krybbe i Bethlehem.
Men den, der frelser barnet i slægten, redder også slægten i
barnet. Det er denne bevidsthed, som må bære opdragelsesværket, også
der, hvor der er børn nok og deres existens er betrygget. Det er denne
bevidsthed, der fyldte Rousseau, da han, den gamle kulturs bekæmper
og den nye tids bebuder, vilde genopbygge menneskenaturen ved at
frigøre barnenaturen. Vi drives alle nu hen mod det samme. Jo mere
kulturen forfalder i civilisation, i bylivets forfinelse og forråelse, jo mere
gælder det at værge børnene. Thi bylivet er deres fjende; på alle
måder hindrer det deres frie liv. Og skades barnelivet, så er
menneskelivet angrebet i sin rod. Slægten vanslægter, om barnet ikke holdes sundt.
Og sundheden, som det kommer an på, er ikke blot legemets, men
sjælens. Den sundhed, som blot lys og luft og frihed og varme kan
bringe. Der er ingen, der kalder på vor menneskesans som barnet.
Intet sted, hvor den faldne, sammensunkne menneskeslægt kan oprejses
uden i børnene.
Dem hører ikke blot Guds rige, men ogsaa jorderige til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
