- Project Runeberg -  Barn och Ungdom. Nordisk Social-Pedagogisk Tidskrift / Årgång 1922-1923 /
34

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Skjerbæk, Oluf J.: Østrigs nye Plejebørnslov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

længer er til Stede, eller Barnets aandelige, sædelige eller legemlige
Vel iøvrigt er udsat for Fare ved Anbringelsen.

Endvidere bortfalder Tilladelsen ved enhver Flytning.

Naar Barnet fjernes, kan Tilsynet om fornødent sørge for dets
midlertidige Anbringelse.

Om Udøvelsen af Tilsynet gives meget udførlige Regler, blandt
hvilke kan fremhæves, at det er de tilsynsførende, som undersøger nye
Plejehjem, der tilbydes; endvidere skal de til Stadighed forvisse sig om
Barnets Ernæring, Pleje og Opdragelse og give Plejeforældrene fornøden
Vejledning herom, foranledige Lægeundersøgelse af Barnet o. s. v. Der
skal føres nøjagtig Bog over Besøgene og Resultatet af disse; Tilsynet
skal føre Kartotek over Plejebørnene og i dette indføre, hvad der
fast-slaas ved Besøgene. Vigtig er ogsaa Reglen om, at ny overtagne
Plejebørn inden en meget kort Frist skal fremstilles for en Læge til
Undersøgelse, en Regel, der maaske var værd at efterligne. De strenge
Regler om Udøvelsen af Tilsynet kan fraviges med Hensyn til Børn, der
opholder sig hos Forældre, Værge, Bedsteforældre, Søskende, Forældres
Søskende eller disses Ægtefæller, eller som opholder sig hos andre end
de nævnte Personer for at besøge en Skole, eller er anbragt i Pleje i
en til Værn for Unge indrettet Anstalt, naar det — i alle de nævnte
Tilfælde — med Bestemthed kan ventes efter det enkelte Tilfældes
Be*-skaffenhed, at der vil blive ydet en ordentlig Pleje og Opdragelse.

Endnu kan nævnes, at der gives Regler om Anke for den. der vil
besvære sig over Tilsynets Afgørelse.

Det vil af de fremhævede Bestemmelser ses, at der er Tale om et
ret stærkt udpenslet Tilsyn; og skal dette i nogen Grad udføres efter de
givne Bestemmelser, maa der sikkert i mange Tilfælde benyttes særlig
uddannede tilsynsførende.

Gennemgaar man den Fortegnelse over Tilsynsorganerne, som Dr.
Sucluineks Bog indeholder, finder man, at disse mange Steder er
kommunale Organer for Ungdomsforsorg, navnlig gælder dette de større Byer,
men iøvrigt forskellige fra Provins til Provins. Alt i alt maa det vist
siges, at naar et saa fattigt Land som Østrig har ment at burde indføre
et saa kraftigt Tilsyn med Plejebørn og Børn født uden for Ægteskab
som sket ved Lovgivningen af 1919, bør de nordiske Lande ikke
betænke sig paa at bringe deres Tilsyn paa Højde med de Krav, som Tiden
stiller.

7. November 1921.

Oluf ]. Skjerbæk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:30:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/barnungdom/1922-23/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free