Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Larsen, N. A.: Betænkning fra Udvalget af 1919 for Ungdomsværn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
paa daarlige Veje, ligger nær, medens lidet eller intet drager dem i god
Retning.
Udvalget foreslaar nu, at Staten yder 75 pCt. af Udgiften ved
Opførelsen af Lærlingehjem, hvor unge Mennesker i den nævnte Alder
kan logere. Tilskudet kan ydes til Kommuner og private. Man tænker
sig altsaa, at der rundt om i Byerne opføres saadanne Huse, hvor unge,
der ikke har noget egentligt Hjem eller et daarligt Hjem, kan bo og
under en forstandig Ledelse komme under en opdragende Paavirkning.
Det følger vel af sig selv, at jo større saadanne Hjem er, desto
forholdsvis mindre bliver Udgiften ved deres Drift.
Dernæst foreslaas, at Staten til Driften af disse Hjem aarlig yder
indtil Halvdelen af de med den paagældende Virksomhed forbundne
Udgifter.
Der kan næppe være Tvivl om, at Udvalget herved har haft sin
Opmærksomhed paa det rette Sted, nemlig at skabe Hjem for de uheldigt
stillede unge, og at der ogsaa ved Forslaget er anvist en Vej til dette
Maal.
Imidlertid er der alligevel Bemærkninger at gøre og visse
Betragtninger, der frembyder sig af sig selv. Overfor det meget store
Statstilskud, der foreslaas, maatte man ønske, at Udvalget tydeligere og nøjere
havde skildret, hvorledes den hele Plan iøvrigt tænktes udført, saa at
man kunde se, at de mange Penge blev anvendt paa en heldig Maade.
En nærmere Beskrivelse af disse Ungdomshjem havde ikke været
overflødig. Man vilde gerne have set, hvorledes de kunde faa det
opdragende Præg, som tilsigtes. Thi blot dette at bringe de unge sammen i store
Fællesboliger eller Kaserner er ikke nogen Garanti for, at nu er de
bleven bedre stillet; det kunde ogsaa tænkes, at daarlige Tendenser derved
fik en gunstig Jordbund. Maaske ikke selve Forslaget, men dog
Betænkningen kunde have indeholdt noget nærmere i saa Henseende.
Opdragelse og Økonomi hænger nøje sammen. Saa vist som
Opdragelse stiler mod at udvikle Respekt for Værdier og Dygtighed til at
frembringe Værdier, maa der heller ikke i selve Opdragelsen være et
overflødigt Forbrug af Værdier. Man kunde derfor have ønsket en
Redegørelse for, hvor stor en Part af de unges Underhold det offentlige
hermed paatager sig at udrede, og hvorledes man vil drage en Grænse, saa
at ikke alle unge uden Forskel fik Adgang til Hjemmene. Udvalget
udtaler imidlertid i sin Betænkning, at det ikke har ment at ville gaa ind
paa de forskellige Spørgsmaal, der saaledes kunde frembyde sig.
Det foreslaas som anført, at Staten skal betale indtil Halvdelen af
Driftsudgifterne. Hermed maa sikkert menes Halvdelen af Driftsunder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>