Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Beck, Ludvig: Hjemmeopdragelse og Opdragelseshjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
I dette er der vistnok peget paa Forhold, som har stor
Samfundsværdi. Kunde ikke alene Bolignøden hæves, Kolonier af een- og
to-Lejligheders Huse afløse den nuværende Saksogade-Elendighed og den
lille Have give Plads mellem Hus og Hus for Familiens Hygge og
Syssel. men ogsaa Følelsen af Forældreansvar for Barnet brede sig i
Erkendelsen af, at vort Samfund staar paa svage Fødder og hver i hvert
Fald maa værne sin Rede, sit Hjem, sine kære, — hvilken Lykke, om
Selvbevidstheden i de tusinde Hjem kunde affolke
Opdragelseshjem-mene og Udviklingen gaa i Retning af færre og færre Institutioner i
Stedet for det modsatte, som i hvert Fald Tilfældet i høj Grad har
været i Danmark. Om Sansen for Hjemmet kunde vokse ikke alene
til Hævdelse af Hjemmets Ret og Blodets Baands Ret. men ogsaa til
Følelse af øget Glæde ved Hjemmet — hos Far og Mor over Barnets
og de unges Trofasthed mod Hjemmet og hos Børnene over at have
en hyggelig Basis for Tilværelsen.
Men skal Udviklingen gaa videre i den Retning, som jeg tror at
se, at der er Begyndelser til og Muligheder for med de tunge Tider
for Øje, saa nytter det ikke at gaa udenom den Sandhed, at der skal
Opdragelse til, at Hjernmeopdragelse er et Arbejde. At Sagen ikke er
klaret ved Angreb paa Børne- og Ungdomsopdragelse. saaledes som den
foregaar i den Stad, som ligger paa Bjerget og ikke kan skjules:
Op-dragelseshjemmenes store Samfund, men kun ved at holde sig
Opdragelsens Opgave klart for Øje og ikke give op, før Barnets
Modenhed og Myndighed indtræder, men derimod give sig selv for eget Barn,
Far og Mor tilsammen.
Naar jeg tænker paa den Skare unge. som gaar gennem mit Hjem,
saa staar det mig klart, at det er her det brister. „Hjemmet har ikke
Magt over Barnet," staar der som oftest i Værgeraadsskemaet som
Forklaring paa Nødvendigheden af at fjerne Drengen. Og undersøger man
saa Aarsagen eller lærer man den at kende ved Besøg, saa er Forholdet
saa ofte — hvis der ellers ikke er særlig daarlige Forhold til Stede
som Faderens eller Aloderens Død eller umoralske Tilstande hos den
ene eller den anden af dem — denne: der er intet Samarbejde
mellem de to. Som oftest synes mig Forholdet at være dette, at Faderen
hvis Arbejde jo normalt ligger uden for Hjemmet, og hvis Hjerne
er optaget af Tanken om Arbejdet og dets Pengeløn og af Forholdet
til Arbejdskammeraterne, Foreningslivet og Standsinteresser —
saaledes som det skal og maa være — tænker om sin Dreng, naar
Konfirmationen er naaet: Saa, min Dreng! nu skal du selv, nu er min
Gerning med dig i det væsentlige forbi, klar nu dig selv! — Og gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
