- Project Runeberg -  Barn och Ungdom. Nordisk Social-Pedagogisk Tidskrift / Årgång 1922-1923 /
148

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Schou, H. J.: Den sjælelige Degeneration hos Børn og unge - I. Erkendelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

stillingen kan vel at mærke ligge dybt gemt i Underbevidstheden, og
den er ikke Patienten bevidst, hvorfor den kun ad suggestiv Vej kan
fjernes og ikke ved Ræsonnementer. Hysteri er altsaa ikke det samme
som Simulation! Hysteri er en virkelig Sygdom, som med stor Uret er
bleven odiøs i det almindelige Omdømme.

Hysteri er almindelig hos Børn. haade hos Drenge og Piger, og jeg
skal nævne nogle Eksempler:

Tilfælde 7. Paa Hospitalet ligger en Dreng, som er lam i begge
Benene. Det oplyses, at han altid har været et nervøst, følsomt og
suggestibelt Barn med Tilbøjelighed til Besvimelsesanfald og Trækninger
omkring Øjnene. Nu er han blevet syg i direkte Tilslutning til en uhyggelig
Begivenhed i Hjemmet (Scener imellem Forældrene), og den lægelige
Undersøgelse viser ingen Tegn paa organisk Nervelidelse, men flere
hysteriske ..Stigmata". Han isoleres, elektriceres og suggereres, og
Lammelsen taber sig fuldstændigt.

Tilfælde 8. Til Konsultation kommer et Barn med Opkastninger.
Moderen oplyser, at han er et meget følsomt Gemyt med en livlig Fantasi
og kunstneriske Tilbøjeligheder. Han kan spille Komedie og deklamere:
har ogsaa musikalske Anlæg. For et halvt Aar siden har han haft
Mave-katharr og siden har han lidt af Opkastninger: daglige, voldsomme og
ledsagede af Afmagring. Undersøgelsen af Mavefunktionen viser intet
abnormt: ingen Tegn paa Hjerne- eller Rygmarvslidelser. Behandling:
Isolation paa ei Hospital, bestemt Tiltale og lidt Elektricitet paa
Underlivet. Helhredeise.

Den hysteriske Degeneration maa vel i mangt og meget betegnes
som en stærk sjælelig Labilitet med en forhøjet Modtagelighed for ydre
Indtryk. Visse Menneskers Sjæleliv er. kan man sige. som en følsom
Fotografiplade, hvor alle ydre Indtryk afspejler sig og sætter sig fast;
særlig de ubehagelige Indtryk. Ofte er disse Mennesker
Kunstnernaturer; de er udstyrede med en stærk Fantasi og et rigt Følelsesliv, og
navnlig med en livlig Underbevidsthed, som periodisk og spontant
bryder ind i deres Overbevidsthed og fremkalder sjælelige Forstyrrelser.
Nogle af de største Kunstnere og Genier har lidt af den hysteriske
Degeneration, og det er ikke helt med Urette, at Lombroso har sagt, at
Genialiteten er en Neurose.

1 det hele taget vil jeg gerne fastslaa for dem til Slut, at den
sjælelige Degeneration ikke kan betegnes som en „Defekt" i egentlig
Forstand. Naar man ser bort fra Aandssvagheden og den moralske
Degeneration, er de sjæleligt degenererede ikke fattigere udstyrede end andre
Mennesker, de er tværtimod ofte rigere udstyrede. Men paa Grund af
deres egenartede og smertefyldte sjælelige Liv hører de ikke hjemme i
det borgerlige Samfund. De maa behandles som det, de er, som en
„Deviation" eller en Afvigelse fra Normen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:19:35 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/barnungdom/1922-23/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free