Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1923 - Faurholt, Johannes: Lov om Umyndighed og Værgemaal af 30. Juni 1922
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
rimelig Grund modsætter sig Dispositionen; en saadan Vægring kan
efter Omstændigheder betegnes som en grov Forsømmelse ved
Udøvelsen af Forældremyndigheden. Det kan ogsaa være. at f. Eks. den ene
Ægtefælle vil have Barnet fjernet fra Hjemmet, for at det ikke skal lide
under Følgerne af den anden Ægtefælles Drikfældighed eller lastefulde
Liv, men den „skyldige" modsætter sig en saadan Fjernelse. Grænsen
mellem Myndighedslovens Regel og Værgeraadslovens Regel er
selvfølgelig vanskelig at drage, men Afgørelsen af, hvilken Lov der skal
anvendes, maa træffes efter, hvad der maa siges at være det gavnligste
for Barnet under tilbørlig Hensyntagen til den af Forældrene, som ikke
har forbrudt sig. Der findes derefter i $ 24 en haardt tiltrængt Regel
om, hvorledes Børn skal fordeles mellem Forældre, der lever faktisk
adskilte, eller som er skilte eller separerede. Er Forældrene enige, følges
deres Ønsker, forsaavidt det ikke aabenbart vilde stride mod Børnenes
Tarv, og er de ikke enige, bliver Afgørelsen truffet udelukkende under
Hensyntagen til Børnenes Tarv. Er det godtgjort, at den ene af
Forældrene væsentlig bærer Skylden for Samlivets Ophævelse, og findes de
begge lige egnede til at opdrage Børnene, skal den anden af Forældrene
være nærmest til at faa Forældremyndigheden, dog bør Børn under 2
Aar som Regel altid forblive hos Moderen. Bestemmelsen om
Fordelingen tages enten af Overøvrigheden (Overpræsidenten i København og
Amtmændene’ eller — i Tilfælde af Skilsmisse eller Separation — i
Dommen eller Bevillingen. Den af Forældrene, hvem
Forældremyndigheden saaledes er berøvet, har dog Ret til personligt Samkvem med
Barnet; men Overøvrigheden kan saavel indskrænke som fuldstændigt
ophæve denne Ret.
Naar den ene af Forældrene er død, forbliver
Forældremyndigheden hos den anden alene, og er de begge døde, har Værgen
Forældremyndigheden. Dør den af Forældrene, som har faaet sig tillagt
Forældremyndigheden i Henhold til 5 24, skal Overøvrigheden, saafremt
den anden begærer det, tillægge denne Forældremyndigheden,
medmindre Hensynet til Barnets Tarv tilsiger andet. Lignende Regler
gælder med Hensyn til Forældremyndighed over Adoptivbørn.
Over Børn udenfor Ægteskab har Moderen Forældremyndigheden;
er hun død, bliver den paa Begæring af Faderen at tillægge ham, naar
det skønnes foreneligt med Barnets Tarv, særlig naar han har kuldlyst
det; ellers tilkommer den Værgen (S 28).
Der er dernæst i S 30 giver en meget udførlig Bestemmelse om
Overførelse af Forældremyndighed — en Bestemmelse, som for en
væsentlig Del er fremkaldt ved den af Domstolene fulgte Praksis,
hvorefter Forældre kunde binde sig ved saadanne Overdragelser paa samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
