- Project Runeberg -  Barn och Ungdom. Nordisk Social-Pedagogisk Tidskrift / Årgång 1922-1923 /
38

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1923 - Ingerslev, F.: Spædebørnehjem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

Paa Grundlag af en saadan faar man bedst et Overblik over, i hvilket
Spor Udviklingen gaar i Nutiden, og hvad der i Fremtiden maa
tilstræbes.

Efter at man i ældre Tider havde set ined megen Uvilje og
Strenghed — undertiden grænsende til Grusomhed — paa den ugifte Moder
og hendes Born. gjorde der sig i de europæiske Kulturlande for nogei
over et Par Hundrede Aar siden efterhaanden noget mildere
Betragt-ningsmaader gældende paa dette Omraade, og paa samme Tid har man
vel ogsaa faaet Blik for Børnedødelighedens i hine Tider saa
forfærdende Størrelse og følt Trang ti! at gøre en Bestræbelse for at bøde
noget paa den særlig blandt de udenfor Ægteskab fødte Børn
overordentlig store Sygelighed og Dødelighed. Der begyndte derfor at ytre sig
en vis filantropisk Iver paa dette Omraade, først i de romanske Lande
og efterhaanden ogsaa her oppe i Norden. Man opførte store Børnehjem,
hvori man samlede de udenfor Ægteskab fødte Børn (Hittebørn), idet
de optoges fra den spædeste Alder, og man saa i Reglen beholdt dem,
indtil de var voksne — for saa vidt de levede saa længe. Disse
Børnehjem var Godgørenhedsanstalter, „milde Stiftelser", som det den Gang
kaldtes, og de blev i Almindelighed betegnede som
Hittebørnshospita-ler, idet man jo den Gang ved Betegnelsen Hospital ikke altid som
nuomstunder tænkte paa et Opholdssted for syge Individer, men nok saa
meget for fattige, hjemløse eller paa andre Maader nødlidende.

De Born. som blev anbragt i Hittebørnshospitaleme. var ofte
nyfødte Børn, som Moderen havde udsat, og som man derefter havde
lun-det („hittet"). Udvendig paa Bygningen var der i Reglen en Art Skuffe,
hvori Moderen hemmelig i Nattens Mørke kunde henlægge sit nyfødte
Barn, som hun ikke selv kunde forsørge. Hun ringede saa paa en
ovenover Skuffen anbragt Klokke og flygtede stille hort. medens Barnet blev
optaget inde bag Anstaltens Mure for at blive opfostret og opdrager.
Disse Anstalter udgjorde ofte en Afdeling af en Fødselsstiftelse, saa at
dennes hemmeligt fødende Kvinder ogsaa fik deres Born adopterede af
det til Stiftelsen knyttede Børnehjem, saaledes som det f. Eks. var
Tilfældet i København i Struenseperioden.

Af mange forskellige Beretninger vides det. at Sammenhobningen af de
månge Børn i Hittebørnshospitaleme var forbundet med en yderst
mangelfuld Renlighed, og at derfor Dødeligheden — især blandt de spæde
Born — var ganske umaadelig stor. Man maa til Forstaaelse af dette
Forhold huske paa, at Hygiejne i hine Tider var et næsten helt ukendt
Begreb; gar.ske formastelig var derfor den Tanke, at man ved
Renlighed og andre hensigtsmæssige Foranstaltninger skulde kunne forhindre
Sygdomme og nedsætte Dødeligheden. Og der gaves heller slet ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:19:35 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/barnungdom/1922-23/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free