Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1923 - Schiøtz, Carl: Skolelægevæsenets oprindelse, formaal og nuværende stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolelægevæsenets oprindelse, formaal og
nuværende stilling.
Av Dr. med. Carl Schiotz (Kristiania).
Det er av interesse at allerede Martin Luther med sin sunde
opfatning av livets realiteter anbefalte legemsøvelser og musik og forkastet
munkeopdragelsen, som forkvaklet baade legeme og sjæl. Melanchton
dadlet den overdrevne mangesidighet i undervisningen. Intet nyt under
solen, nu klages (og med vældig ret) over „fagtrængsel". Moralfilosofen
de Montaigne (1513—1592) optraadte mot den for sterke utstrækning
av undervisningstiden: „Ich will seinen Geist nicht zu Grunde richten".
Den første som videnskabelig begrundet fordringerne til skolens
sundhetspleje er „Hochfürstlich Speyerischer Geheimrat und Leibartz"
Joh. Peter Frank 1780.
I Norge maa ifølge lov av 17. juli 1896 skolelæger ansættes ved alle
høiere skoler som har statsbidrag. Ved folkeskoler kan der ansættes
skolelæger, naar kommunen bevilger midlerne.
Faget er begyndt som skolebygningshygiene. som forebyggende
virk-somhet mot epidemier og som undervisningshvgiene. Paa grund av
sidstnævnte har man vel først heftet sig ved de høire skoler, hvor
arbejdsbelastningen er størst og skolens eventuelle direkte risikable følger
præsumptivt størst. Efterhvert er denne mere begrænsete direkte
„skole-hygiene" flere steder gaat over til generel skolebarnshygiene og har
derved faat en social betydning og rækkevidde som ingen før har anet;
dette gjælder saavel flere europæiske som amerikanske, australske og
japanske skoledistrikter. Med et saadant utgångspunkt — generel
skolebarnshygiene — forstaar vi at lovens begrænsning til de høiere skoler
(hvad obligatorisk ansættelse av læger angaar) er forældet.
Folkeskolerne trænger læger — og pleiersker — ulike mere end den høiere skole
paa grund av materialets art, de sociale forhold.
For at faa enhet og planmæssighet i arbeidet blev i Kristiania
skolelægevæsenet centralisert 1918. Der blev ansat en chefslæge sorterende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
