Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
at byde den anstundende Vaar velkommen, — man var
nemlig da midt i April. Saaledes bar det alt nærmere
og normere Tydsibagerbergen. Men endelig moerkede man,
at der var Ugler i Mosen, og at Kompasset havde taget
Misvisning.
„Hvad er dette her! hvad i Helvede er dette her!"
udbred En bagved mig.
„Det bcrr jo bent frem mod Tydsibagerbergen!" ud
brod en Anden.
„Vil Du stall, din Fandens Gut!" skreg en Tredie.
Det var Verten selv. Han sprang frem og greb mig fat
i Armen.
„Er Du galen, eller hvad gaar der af Dig?" udbrod
han. „Er dette Veien til Kirkegaarden, din Tost?"
Jeg om en Undskyldning og fandt den.
„Jeg troede at Kommissæren skulde begraves i Fat
tigjorden," svarede jeg.
Llldugardslands Menighed havde nemlig dengang,
ligesom den endnu har, en Begravelsesplads ved
Gatan, vest for Tydsibagerbergen, hvor de fattigere af
Menighedens DFde sædvanligvis nedlagdes.
„Fattigjorden," gjentog En af Processionen; „har
din Slyngel nogensinde hort, at en Assistencehuskommis
scer er bleven begrauen i Fattigjorden?"
Alle pratede og siraalte i Munden paa hverandre,
og jeg var naturligvis den, som det Hele gik ud over.
Imidlertid gjorde jeg og Processionen „Helt om", som
det i Militærsproget heder, og lom paa denne Vis atter
ind paa rette Vei. Men det var siet ikke morsomi for
mig at gaa i Teten og hore paa den Mcrngde af mer el
ler mindre smudsige Udtryk, som haglede ned over mig.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
