Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
„De kan umulig benytte Deres Slæde iaften," sagde
jeg, „men hvis De tillader, vil jeg tilbyde Dem en Plads
i min. Der er Num nok, og Skydsgutten kan stan bag
paa Meierne."
„Jeg er Dem meget forbunden, min Herre!" svarede
den Fremmede med en Stemme noget for svag for en
Militcer.
Den gule Uniformskappe hviskede til Kudsken noget,
som jeg ikke kunde hore, og tog derpaa Plads i min
Slæde paa HKre Side af mig, hvorefter jeg fortsatte Vei
en til Staden. Jeg prøvede paa at knytte en Samtale
med min uformodede Reisekammerat, som fremdeles og
med den Drste Omhu vedblev at skjule sit Ansigt; men
da han syntes mig altfor ordknap, opgav jeg Forsaget og
taug ogsaa stille. Uilder hele Turen forekom han mig
meget tankefuld, og af og til drog han et dybt Suk af
samme Slags som det paa Stallmastargarden.
Saaledes passerede vi Norrtullsgatan, Drottningga
tan og Rorrbro. Men ved Enden cif Vroen midt ned for
Leionbacken standsede jeg med Slæden.
„Jeg tænker at tage Logis i Stora Gramunkegrand,"
sagde jeg til min Reisekammerat; „men jeg stal gjerne
kjMe Dem hjem først, hvis De vil være af den Godhed
at sige mig Deres Adresse."
„Nei, jeg takker, jeg stiger af her; og endnu engang
Tak for Deres Artighed, min Herre!" funrede den gule
Uniformskappe, hoppede raskt ud af Slæden og trykkede
noget i Skydsguttens Haand.
Men ved denne Bevægelse gled den gule Krave til
side og jeg opfangede et Glimt af hans Ansigt. Jeg for
uvilkaarlig iueiret, der jeg fad, og stirrede længe efter den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
