Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
da idetfnmme Emilie tzo’gqvist nærmede sig os, hvor vi
sad ved Nys scia straalende og glad, syntes hun
nedslaaet og bekymret, og nogle Tanter banede sig Vei
fra hendes understjMne Dme.
„Jean", sagde hun halvhM, „ved Du, hvad det er
for en Dag idag?"
Jean vedblev ufravendt at stirre vaa Lysekronen, og
svarede intet.
„Jo", vedblev Emilie med stigende Beucegelse, „det
er vor Moders Dødsdag."
„Heisa, for Fanden!" svarede endelig Jean.
„Fy!" ytrede Emilie fortrydeligt; „dog," tilftiede hun
vemodigt, „jeg havde jo nccstcn glemt den jeg ogsaa. Vi
glemme de sor de Levende, ligesom de Efterlevende
engang ville glemme os. Jean! vi maa strax besøge vor
Moders Grau. Bedste EkstrM, f>r ham ud og se til at
fan ham i Orden; jeg kommer strax."
Jeg førte Jean ud i Entreen, og fik med Mole paa
ham Pels og Galofcher. Efter en Stunds Forlch kom
Emilie atter ind i Salen; hun var klædt i den dybeste
Sorg. — Men inde fra Salongen hertes Klinken af Glas,
og Rllllb af de gladeste Stemmer.
Snart sad Emilie, Jean og jeg, hvem hun havde
bedet folge med, i en lukket, firfcedet Slæde, fom jagede
afsted mod Nortull. Jean faldt strax isfwn og heldede
sig op imod mig. Emilie var taus van hele Veien; blot
en eneste Gang brch hun denne Taushed.
„EkstrM, — De kjendte jo min Moder?" spurgte hun.
„In," svarede jeg; men mere hverken kunde eller vil
de jeg dengang svare, efter hvad jeg nu kan mindes. Men
det mindes jeg bestemt, at jeg af min inderste Sjel bad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
