Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Kaffe for mig paa SpKnga Gjcrstgivergaard. Derpaa
fulgte en Pause, under hvilken hun fyldte min Kop.
„De er fandsynligvis meget forundret over, at jeg
hllr anmodet Dem om dette Beftg?" spurgte hun, idet
hun lagde fcerdeles Vægt paa Ordet „jeg."
„Nei," svarede jeg; „jeg har antaget fom Leveregel
at haabe Intet, men at vente Alt!"
„En sørgelig Leveregel, fom aldrig kan sin Be
tjender lykkelig!" bemærkede Generalinden.
„Men som aldrig bedrager nogen!" replicerede jeg.
„De er altsaa aldrig blevet bedragen?"
„Aldrig!"
„Det er meget!"
„Ikke for meget for et førstandigt Menneske."
„De er altsaa meget førstandig, De?"
„Ganske vist; thi ellers havde jeg bestemt for lcrnge
siden tabt Hovedet," fvarede jeg, medens jeg med et ene
ste Blik flugte hele denne forføreriske Skikkelse.
Den Skjpnne behagede at smile. Hun troede, hun
havde Overtaget.
„De venter alt og haaber intet," gjentog hun; „De
ventede altsaa at blive indbuden til mig?"
„Ja."
„Men De haabede det ikke?"
„Nei — jeg Mskede det ikke engang."
Den SkjMne blev alvorlig. Nu begyndte jeg at faa
Overtaget.
„Det er af Nysgjerrighed, jeg vilde tale med Dem,"
forklarede Generalinden; „Nysgjerrighed er jo en sædvan
lig Feil hos mit KjM."
„Det er ingen Feil. At ville vide i Stort, hedder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
