Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Blaat og Gult, saa vi aldrig svedte den Lærdom
ud igjen. Lidt Læsning lærte han os da forresten
ogsaa, men at jeg ikke kom til at skrive
Bogstaver, har sin egen Grund, og det er en meget
mærkelig Historie.
Puslingen aabnede Munden paa vid Gab og
saae i spændt Forventning op til Bedstemoderen.
Hun fortalte:
»At jeg ikke kan skrive, derfor takker jeg
min Moder, Gud glæde hendes Sjæl! Hun kunde
heller ikke sætte sit Navn op med en Pen, og
derved slåp hun lykkeligt og vel fra en stor
Fare:
Min Moder giftede sig mod sine Slægtninges
Villie, og i lange Tider gik det baade hende og
hendes Mand meget daarligt. Slide og slæbe
maatte de fra Morgen til Aften og sommetider
en Del af Natten med; alligevel kunde de knap
fortjene nok til det tørre Brød. En Dag var
min Moder gaaet til Skovs for at samle Kvas til
at flikke Hegnet om Faarefolden med. Der faldt
hendes Elendighed hende saa tungt paa Sinde,
at hun satte sig ned paa en Stub og græd, saa
det maatte røre Stene.
Med eet stod der en stadselig Herre foran
hende. Han var paaklædt som en Jæger, og i
Hatten havde han en Hanefjer. Han spurgte
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
